Overraskende god

5.0
Susanne Bier kommer temmlig godt fra sin amerikanske debut, med en historie om to fortabte mennesker, der finder håb i hinanden

Man kan sige, at tingene bliver gjort nemmere med skuespillernes niveau, men de skal stadig instrueres rigtig, så det passer til en historie, der også skal virke. Det hele lykkedes for Bier, og man kan spørge sig selv, hvad der mangler i dette drama førend det andrager det mesterlige - ikke ret meget!

Del Toro er uovertruffen og troværdig, og Halle Berry sublim og de to klæder begge hinanden. De to børn i filmen, hvoraf den ene har en central rolle spiller virkelig troværdig og flot, og denne kredit må i lige så stor grad tilskrives Bier.

Filmen bliver aldrig søgt eller andrager følelses-porno som det sås i "Efter Bryllupet", der næsten dyrkede sorgen blot for sorgens skyld og hvor det var svært at se noget reelt formål med dette.

Denne film understreger Biers talent med syv tommer søm.

Things We Lost in the Fire