Ungdommeligt tungsind

4.0
Mike Leigh vender blikket bagud i opfølgeren til "Secrets and Lies"

De færreste vil sikkert genopleve sig selv som utilpasset teenager. Cure-pladerne i reolen og et par demonstrativt slaskede, halvsorte og hullede gamacher bagerst i skabet, kan være gruopvækkende påmindelser om en teenagetid med følelserne solidt plantet udenpå det sort falmede tøj. En tid hvor gråzoner var et ubekendt fænomen, og sort og hvid de eneste farver der blev malet fanden på væggen med. Mike Leigh tvinger os til at se fortiden i øjnene i sin nye film "Career Girls". Det er ikke altid noget kønt syn.

Veninderne Hannah og Annie mødes efter 6 års adskillelse. De skal tilbringe en lang weekend sammen og projektet synes dødsdømt fra starten. De er begge blevet voksne i de mellemliggende år. De høflige bemærkninger ligger sig som en tung dyne over enhver samtale.

Modsætninger mødes

Career Girls tager os med mellemrum tilbage til de år, der skabte fundamentet for venskabet, hvor Hannah og Annie var utilpassede universitetsstuderende. Miljøskildringen er som sædvanlig så præcis at det næsten bliver ubehageligt. Der er hverken sparet på de falmede brogede tapeter eller den fedtede vinyl i den studenterhybel, der er Annies og Hannahs fælles udgangspunkt. Katrin Cartlidge spiller den aggressive og kyniske Hannah. Annie er den nervøse og sensitive modsætning, der er ved at gå til i eksem, astma spray og nervøse trækninger. Annie spilles af Lynda Steadman.

Mike Leigh bevæger sig altid på den hårfine grænse mellem grov komik og stille tragedie. I Career Girls' start er læsset ved at tippe til den grove side. Udlægningen af de unge piger er ved at drukne i manerer. Annies nervøse spastiske hovedrysten og Hannahs voldsomme gestik tangerer det ufrivilligt komiske. Men der er mening i galskaben. Hver gang der vendes tilbage til den voksne nutids-verden, går kabalen langsomt op. Der er blevet slebet kanter af i de mellemliggende år: Annie kan nu se folk i øjnene, selvom hun ikke er meget for det og Hannahs arrigskab kommer nu til udtryk i nedrige spydigheder.

Career Girls tegner et billede af to kvinde-skæbner, det kunne være gået grueligt galt. Mike Leigh giver intet entydigt svar på, hvorfor de begge overlevede overgangen til voksenverdenen med skindet på næsen. Snarere et hint om, at det måske mere er tilfældigheder der afgører, at ungdommens overfølsomhed ikke sætter sig som kronisk sindslidelse.

Situationskomikkens mester

Gensynsweekenden tilbringes med at kigge på lejlighed til Hannah. Da de besigtiger en penthouse lejlighed, møder de et yuppie-efterladenskab fra de glade firsere og her viser Mike Leigh hvor fint han mestre situationskomikken. Hannah og Annie finder hinanden i fælles morskab over yuppiens manglende situationsfornemmelse og en enkelt samfundskritisk bemærkning af bedste skuffe finder også vej, da Hannah på altanen må konstatere: "I bet you can see all the way to the working classes on a clear day!".

Carrer Girls er ikke Mike Leighs mest medrivende film. "Secrets and Lies" og "Naked" havde begge bedre konfliktstof i sig. Career Girls dvæler lidt rigeligt ved minderne. Mike Leigh har dog skabt en opbyggelig skæbnefortælling, der trods skavanker fortjener et større
Career Girls