Kultursammenstød

4.0
Low-key hverdagsdrama om en ældre mand, der lader, som om han engagerer sig i sin undervisning og forskning i økonomi på universitetet - men reelt står hans liv helt stille efter konens død. Det ændrer sig, da han skal til konference i New York og opdager, at der er flyttet to illegale indvandrere ind i hans lejlighed dér. De er blevet fuppet af en falsk udlejer, men den akavede situation fører til et overraskende venskab.

Richard Jenkins leverer med afdæmpet spil og rolig mimik et overbevisende portræt af den kedelige universitetslærer, der finder en mening i mødet med de to indvandrere og især syriske Tareks musik. Jenkins bliver nævnt som en Oscar-outsider af mange amerikanske filmskribenter, men jeg var faktisk imponeret af skuespillet i alle filmens bærende roller - ud over Jenkins er det Haaz Sleiman som den glade jazzmusiker Tarek, Hiam Abbass som hans stolte palæstinensiske mor og ikke mindst Danai Gurira som Tareks senegalesiske kæreste. De reagerer på hver sin måde på deres problemer som indvandrere, med fint spillede nuancer i rollerne.

"The Visitor" begynder nemlig nok som en skildring af det positive møde mellem nogle vidt forskellige mennesker. Men i anden halvdel drejer den over mod sin reelle mission, nemlig at sætte fokus på illegale indvandrere i USA og det lidet menneskelige system, der møder dem. Forfatter-instruktør Tom McCarthy holder sig hele tiden på det realistiske niveau, men stiller stædigt spørgsmålet om, hvorfor man skal gøre så meget ud af at genere nogle mennesker, der bare gerne vil leve deres liv og i øvrigt forsørge sig selv. Bakket op af filmens grundlæggende skildring af, hvordan der kommer noget positivt ud af mødet mellem forskellige kulturer.

"The Visitor" er dermed en meget politisk film, som efter min mening også er ret forudsigelig i sine pointer og de handlingsmæssige greb, der skal understrege dem. Men pointerne er sympatiske, og de kommer frem i en vellavet lille film, som især byder på godt skuespil.
The Visitor