Forfærdelig dårlig

1.0
Sidder og undrer mig over at anmelderne stort set kun har givet denne film 5 stjerner. Forstår det simpelthen ikke!

Ok jeg skal ærligt indrømme at jeg aldrig havde set en Indiana Jones film. Jeg må også indrømme at jeg har været lidt skeptisk over for filmen. Alligevel valgte jeg at give den en chance og være åben. Desværre skuffede den fælt. Ok der er fuld fart på, men hvad hjælper det når det hele bare er alt for overnaturligt og tegneserieagtigt? Og hvad skete der lige for alien-temaet? Det var da dybt malplaceret at der i filmens slutning lige pludselig kommer en UFO. Det passer efter min mening slet ikke til filmens stil. Alt i alt blev filmen bare for meget af det gode.
Det eneste gode der er at sige om filmen er at der faktisk er mange gode effekter, og så er det fedt med noget girlpower i form af Cate Blanchetts rolle.
Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige