Løgne i tomgang
3.0
Ridley Scott er i Mellemøsten for anden gang på tre år, men modsat "Kingdom of Heaven" foregår "Body of Lies" i nutiden. Filmen skildrer en CIA-agents operationer i flere lande, hvor målet er en Al-Qaeda-lignende terroristcelle.
"Body of Lies" starter som en effektiv technothriller. Hårdtpacet og hårdtpumpet med voldsomme eksplosioner og hurtig etablering af plottet. CIA's black ops-metoder beskrives ikke sympatisk, og der bliver hurtigt sået frø til filmens egentlige konflikt, som handler om hovedpersonens tro på sin egen rolle.
Men cirka halvvejs mister filmen fokus - eller i hvert fald grebet om mig som tilskuer. Selv om der stadig bliver løbet rundt efter terrorister, virker det, som om handlingen kører i tomgang. Det skyldes bl.a., at filmen zoomer ind fra den overordnede terrorjagt til hovedpersonens personlige problemer, hvilket desværre koster noget af troværdigheden omkring det overordnede billede. Samtidig kommer man ikke så langt ind under huden på hovedpersonen, at man for alvor føler med ham - hans forelskelse i en iransk sygeplejerske er fx ren kliché. Det er heller ikke særlig overraskende, at filmens spionverden er fyldt med løgne.
Derudover er det så faktisk en virkelig velproduceret film. Som enhver Scott-film er den særdeles overbevisende rent visuelt, og det er selvsagt en styrke at have Leonardo DiCaprio i hovedrollen som feltagenten og Russell Crowe som hans kyniske chef i Langley. De gør det begge upåklageligt, og Mark Strong er også rigtig god i sin store birolle som chefen for den jordanske efterretningstjeneste.
"Body of Lies" har nogle fine pointer om, at USA med alt sit højteknologiske isenkram ikke kan løse problemerne i Mellemøsten uden arabernes hjælp, og DiCaprios karakter kan ses som et billede på, hvordan amerikanerne generelt er ude at svømme i regionen. Men som helhed er det en film, der ikke rigtig kommer nogen vegne.
"Body of Lies" starter som en effektiv technothriller. Hårdtpacet og hårdtpumpet med voldsomme eksplosioner og hurtig etablering af plottet. CIA's black ops-metoder beskrives ikke sympatisk, og der bliver hurtigt sået frø til filmens egentlige konflikt, som handler om hovedpersonens tro på sin egen rolle.
Men cirka halvvejs mister filmen fokus - eller i hvert fald grebet om mig som tilskuer. Selv om der stadig bliver løbet rundt efter terrorister, virker det, som om handlingen kører i tomgang. Det skyldes bl.a., at filmen zoomer ind fra den overordnede terrorjagt til hovedpersonens personlige problemer, hvilket desværre koster noget af troværdigheden omkring det overordnede billede. Samtidig kommer man ikke så langt ind under huden på hovedpersonen, at man for alvor føler med ham - hans forelskelse i en iransk sygeplejerske er fx ren kliché. Det er heller ikke særlig overraskende, at filmens spionverden er fyldt med løgne.
Derudover er det så faktisk en virkelig velproduceret film. Som enhver Scott-film er den særdeles overbevisende rent visuelt, og det er selvsagt en styrke at have Leonardo DiCaprio i hovedrollen som feltagenten og Russell Crowe som hans kyniske chef i Langley. De gør det begge upåklageligt, og Mark Strong er også rigtig god i sin store birolle som chefen for den jordanske efterretningstjeneste.
"Body of Lies" har nogle fine pointer om, at USA med alt sit højteknologiske isenkram ikke kan løse problemerne i Mellemøsten uden arabernes hjælp, og DiCaprios karakter kan ses som et billede på, hvordan amerikanerne generelt er ude at svømme i regionen. Men som helhed er det en film, der ikke rigtig kommer nogen vegne.
27/11-2008
