- Lad den nu blive i graven -

2.0
Endnu en tur med Brendan Fraser på mumiejagt virker på forhånd som en trættende idé, og dette viser sig desværre at holde stik. Allerede ved film nr. 2 faldt niveauet, og det er det også denne gang, hvor det er endt med en tung(nem) og meget uelegant underholdningsfilm.

Der er ikke ret meget, der fungerer i den her film. Plottet er sløset og ikke videre gennemtænkt, actionscenerne er middelmådige, mens de stille øjeblikke falder til jorden med et brag ”takket være” en hamrende ringe optræden af Fraser i hovedrollen – den mand har godt nok været ude af gamet for længe.

Men det mest overraskende, og i sidste ende skuffende, er den visuelle side – de to forgængere levede højt på deres imponerende CGI-arbejde, men effekterne her kunne i princippet være fra den første film, og det er bare ikke godt nok, når der er 9 år imellem dem - den nye instruktør Cohen svinger forvildet rundt med sit kamera, og som actionfilm er den decideret kedelig. Udover underholdning af den mildeste slags og en veloplagt John Hannah som comic relief er der ikke meget at hente i denne trejde film i serien, som nu har taget livet af den genre, den genfødte i 1999.
Mumien: Drage-kejserens Grav