Match me

6.0
Hvem er bedre til at lave film om moralsk tvetydighed end amerikanerne? Der er ”Touch of Evil”, ”Wall Street”, ”Michael Clayton”, ”There Will Be Blood” og tusinde andre gamle og splinternye eksempler. Men en af de bedste er Alexander Mackendricks ”Sweet Smell of Success”, der bygger på New York klummeskribenten Walter Winchell, der skabte og ødelagde karrierer fra sit skrivebord.

I filmen er han portrætteret af Burt Lancaster som J.J. Hunsecker. Men filmens hovedperson og antihelt er presseagenten Sidney Falco (Tony Curtis), der er hyret af byens socialites til at finde skidt på konkurrenterne og få Hunsecker til at skrive om det. Et beskidt amoralsk job i skyggen af et magtmenneske. Hunsecker bruger den succeshungrende til at splitte forholdet mellem sin egen lillesøster (Susan Harrison) og en jazzguitarist (Sam Levene).

Filmen er et mørkt portræt af magtsyge og kynisme. Alt er spil og løgne, og Falco lever for at lyve. Han ligner en mand, der er desperat for at finde en djævel at sælge sin sjæl til. Det lyder måske som nogle enkle og unuancerede personer, men Curtis og Lancaster giver dem liv og sjæl. Man bliver næsten fanget så meget af Falcos sult efter succes, at man hepper på hans kyniske planer i stedet for det unge pars kærlighed.

Det fremragende manuskript hjælper også til at give personerne dybde. Ikke mindst J.J. Hunsecker, der efterhånden er så bindegal, at han tror, at alle hans handlinger er på vegne af hele landet. Selv når han er i gang med at splitte sit eget privatliv ad.

Og så er der stor underholdningsværdi i de rappe replikker. For eksempel da Hunsecker siger til sin håndlanger: ”I’d hate to take a bite out of you. You’re a cookie full of arsenic”. Sætningen ”Match me, Sidney” er også kuldegysende perfekt, men du bliver nødt til at se filmen for at forstå hvorfor. Det er en af de største Hollywood-film fra 50erne.
Sweet Smell of Success