Western som i gamle dage - og lidt til
4.0
'Western i klassisk stil' er det eneste rigtige prædikat at sætte på "Appaloosa", for Ed Harris har lavet en gennemført genrefilm. Den handler om to lawmen-for-hire, der kommer til Appaloosa - endnu en by, hvor bystyret vil have dem til at rydde op, her efter at den enerådige ejer af en nærliggende ranch skød den forrige marshal. Opgaven virker ligetil, men bliver pludselig kompliceret, da den ene hovedperson falder for en fattig enke.
"Appaloosa" er baseret på en roman af samme navn af Robert B. Parker, som er bedst kendt for sine detektivromaner. Fans af Parker vil da også hurtigt genkende ét af hans centrale temaer fra detektivgenren, for "Appaloosa" bevæger sig ad et spor, som også ofte blev udforsket af store westerninstruktører som John Ford og Howard Hawks: Nemlig hvad der sker, når kvinder bryder ind i en mandsverden.
På overfladen er det her en helt klassisk historie om to mænd, der som de eneste tør udfordre den onde kvægbaron. Noget, som de er vant til at ordne efter det vilde vestens macho-regler, hvor det handler om at etablere sig som alfahan - og så trække hurtigst over for dem, der ikke lader sig skræmme. Men når der kommer en kvinde med i spillet, skrider de vante rammer - fordi hun kan bruges som våben mod marshallen, som heller ikke kan være sikker på, hvad hendes intentioner er. Og hun bliver ikke mindst en kile mellem to venner, der ellers har arbejdet tæt sammen i 20 år.
Ed Harris gør det glimrende som både instruktør og manuskriptforfatter, og han er imponerende i hovedrollen som marshallen. En kølig, selvsikker pistolmand i sort jakkesæt a la Wyatt Earp, med fine menneskelige karaktertræk i personskildringen - ikke mindst at han altså kommer på glatis, da han lukker op for følelserne. Viggo Mortensen er nærmest endnu mere cool som Harris' bedste ven og makker, Jeremy Irons er naturligvis en overbevisende skrupelløs kvægbaron, og Renée Zellweger er også et godt valg til den kvindelige hovedrolle. Zellwegers rolle er interessant, fordi den bryder med flere konventioner. For det første er hun hverken skolelærerinde eller luder, som det ellers hører sig til for romantic interests i små westernbyer. For det andet har hun heller ikke et hjerte af guld, men er faktisk overraskende usympatisk, formentlig som et ret realistisk portræt af en overlever, der instinktivt gør, hvad hun er nødt til for at holde sig i live i en mandschauvinistisk verden.
"Appaloosa" er en fin lille historie om mænd, der har gemt følelserne væk og frygter at blive sårbare, men i sidste ende også en smuk historie om venskab. Det er en film, som overhovedet ikke har travlt, men tager sig god tid til at folde tingene ud i detaljer på genrens typiske bagtæppe af smukke billeder og flot production design. En vellavet, velspillet, bundsolid film, der kender og elsker sin genre, men alligevel tilføjer den et par twists undervejs.
"Appaloosa" er baseret på en roman af samme navn af Robert B. Parker, som er bedst kendt for sine detektivromaner. Fans af Parker vil da også hurtigt genkende ét af hans centrale temaer fra detektivgenren, for "Appaloosa" bevæger sig ad et spor, som også ofte blev udforsket af store westerninstruktører som John Ford og Howard Hawks: Nemlig hvad der sker, når kvinder bryder ind i en mandsverden.
På overfladen er det her en helt klassisk historie om to mænd, der som de eneste tør udfordre den onde kvægbaron. Noget, som de er vant til at ordne efter det vilde vestens macho-regler, hvor det handler om at etablere sig som alfahan - og så trække hurtigst over for dem, der ikke lader sig skræmme. Men når der kommer en kvinde med i spillet, skrider de vante rammer - fordi hun kan bruges som våben mod marshallen, som heller ikke kan være sikker på, hvad hendes intentioner er. Og hun bliver ikke mindst en kile mellem to venner, der ellers har arbejdet tæt sammen i 20 år.
Ed Harris gør det glimrende som både instruktør og manuskriptforfatter, og han er imponerende i hovedrollen som marshallen. En kølig, selvsikker pistolmand i sort jakkesæt a la Wyatt Earp, med fine menneskelige karaktertræk i personskildringen - ikke mindst at han altså kommer på glatis, da han lukker op for følelserne. Viggo Mortensen er nærmest endnu mere cool som Harris' bedste ven og makker, Jeremy Irons er naturligvis en overbevisende skrupelløs kvægbaron, og Renée Zellweger er også et godt valg til den kvindelige hovedrolle. Zellwegers rolle er interessant, fordi den bryder med flere konventioner. For det første er hun hverken skolelærerinde eller luder, som det ellers hører sig til for romantic interests i små westernbyer. For det andet har hun heller ikke et hjerte af guld, men er faktisk overraskende usympatisk, formentlig som et ret realistisk portræt af en overlever, der instinktivt gør, hvad hun er nødt til for at holde sig i live i en mandschauvinistisk verden.
"Appaloosa" er en fin lille historie om mænd, der har gemt følelserne væk og frygter at blive sårbare, men i sidste ende også en smuk historie om venskab. Det er en film, som overhovedet ikke har travlt, men tager sig god tid til at folde tingene ud i detaljer på genrens typiske bagtæppe af smukke billeder og flot production design. En vellavet, velspillet, bundsolid film, der kender og elsker sin genre, men alligevel tilføjer den et par twists undervejs.
13/01-2009
