Stor film - marginale irritationer...

5.0
Ja, There Will Be Blood er i sandhed et imponerende stykke filmhåndværk. - Hypen taler for sig selv, så jeg vil ikke gentage den.

Men alligevel... så stort et filmværk - og så var der alligevel et par marginaler som satte sig på tværs i spiserøret:

- P.T. Anderson har med sine tidligere film udtrykt et unikt og overskudsagtigt filmsprog. Så hvorfor denne tydelige henfalden til Kubricks simple perfektionistiske billedsprog? Lidt for meget Kubrick.

- Hvad har interesseret P.T. Anderson mest? Sin teknik, eller sine karakterer? Jeg ville sige at P.T. har været så optaget af teknikken og sine intentioner, at filmens forgrund føles en anelse mekanisk.

- Kunne Daniel Day Lewis ikke finde på en ny personlighed, eftersom hans udtryk, tale og væsen i den grad minder om hans imponerende performance i Gangs of New York? Genbrug falder igennem.

- Hvad taler filmen til? Publikums hjerne eller følelser? Absolut først nævnte. Det er måske smag og behag, men jeg synes det er lidt anstrengt at se en film som konsekvent kræver tolkning og forståelse for konstallationen.

...men derudover var den rigtig, rigtig god. Mener dog jeg har set mere fortryllende film fra P.T.

(Check min filmblog: http://sekundet.blogspot.com/)
There Will Be Blood