Ferm fortælling på ægte Hollywoodsk

4.0
Dette var én af den slags film jeg måske ikke ville gå ind og se, hvis der var andre interessante film på programmet - det var dog ikke tilfældet og jeg havde en stående aftale om at tage i biografen.

Jeg havde dog på ingen måde forventet en skuffelse, og det fik jeg heller ikke. Filmen, der som bekendt bygger på en virkelig historie, var utroligt spændende, velfortalt og teknisk smuk - intet videre nyskabende eller radikalt, men en film, der viser Hollywood fra sin bedste side.

Angelina Jolie, der spiller den fortabte moder, Christine Collins, gør en det vel egentlig okay, men jeg må indrømme, at jeg hellere havde set en anden skuespillerinde i rollen. Jolies fysiske fremtræden er ikke noget jeg forbinder med den tidsperiode filmen udspiller sig i. Her tænker jeg på det til tider en smule vulgære udtryk med de store læber (der tilmed er flammende røde i filmen), de store øjne og lange øjenvipper. Som en sidebemærkning ser hun tilmed en smule udmagret ud?
Jeg havde måske foretrukket én med et mere klassisk udseende - jeg kan ikke lade være med at tænke på Jennifer Connelly, der gjorde det fantastisk i Et Smukt Sind.

Men en ganske god film, der med en anden skuespillerinde i hovedrollen kunne være en rigtig god film.
Changeling