Hyperromantisk svulstighed
3.0
Hvis man er en teenagepige, er "Twilight" vist noget af det hotteste, der findes. Især hvis man gemmer et dybt romantisk hjerte bag sort tøj og farvet hår. "Twilight" er den første i en serie på fire storromantiske vampyrromaner af amerikanske Stephenie Meyer. Kun den første bog er ude på dansk som "Tusmørke", men på verdensplan har Meyer solgt millioner, og denne filmatisering af bog nr. ét gik da også ind på førstepladsen på den amerikanske biohitliste i november.
Hovedpersonen er en teenagepige, hvis mor har fundet sig en ny mand, der rejser meget rundt på grund af sit job. Derfor vælger datteren at flytte op til sin far og gøre sit afsluttende high school-år færdigt i en lille by i staten Washington. På hendes nye skole går der en lækker, bleg fyr, som hun falder for ved første blik. Han bliver også øjeblikkeligt interesseret i hende, men det er selvsagt ikke nogen ukompliceret ting, når han er vampyr - ligesom sine lige så blege søskende.
"Twilight" fungerer rigtig godt i første halvdel, mens heltinden skal findes sig til rette i sit nye liv, samtidig med at hun og helten kredser om hinanden. Det bliver fortalt hurtigt og effektivt, og de vigtigste personer bliver godt etableret. Men efter at den store kærlighed kommer frem, går der alt for svulstig romantik i filmen. Den er ellers virkelig flot iscenesat rent visuelt, med flotte scenerier i en konsekvent sanselig grøn-blå farvetone. Det bliver bare for meget med flere lange sekvenser med helt og heltinde, der kigger forgabt på hinanden. Og da historien til sidst breder sig ud til noget med gode og onde vampyrer, er det aldrig hverken spændende eller skræmmende for alvor. Selv om vampyrernes evner ellers også bliver fint visualiseret (og det er i øvrigt nogle møgseje vampyrer, der er med her).
Kristen Stewart er til gengæld et stort lyspunkt i hovedrollen, som hun flot spiller som en let tøvende, halv-indelukket pige. Man tror både på hendes forvirring og hendes besættende forelskelse i Robert Pattinsons vampyr. Pattinson var jeg lidt skuffet over, for hans rolle er ikke mere end ét stort lidende ansigtsudtryk. Men omvendt er det ret sjovt at se en film, hvor det for en gangs skyld er helten, der mest er med som eye candy. Og så har "Twilight" i øvrigt en håndfuld fint spillede biroller, bl.a. Billy Burke som heltindens far og Ashley Greene som vampyrpige.
Jeg vidste godt, at jeg gik ind til en gang oversvulstig romantik, men synes, det er synd, at "Twilight" ikke har andet at byde på. For det er egentlig en flot produktion med tilløb til mere. Den falder bare lidt sammen i ligegyldighed i anden halvdel, og jeg har absolut set bedre romantiske vampyrfilm. Bedømt på de begejstrede hvin var kernepublikummet i salen dog vældig tilfredse, og Summit Entertainment er naturligvis i fuld gang med at indspille toeren, "New Moon". Den vil sikkert give svar på nogle af de ubesvarede spørgsmål om mystiske kræfter og gamle indianersagn, man sidder tilbage med efter "Twilight".
Hovedpersonen er en teenagepige, hvis mor har fundet sig en ny mand, der rejser meget rundt på grund af sit job. Derfor vælger datteren at flytte op til sin far og gøre sit afsluttende high school-år færdigt i en lille by i staten Washington. På hendes nye skole går der en lækker, bleg fyr, som hun falder for ved første blik. Han bliver også øjeblikkeligt interesseret i hende, men det er selvsagt ikke nogen ukompliceret ting, når han er vampyr - ligesom sine lige så blege søskende.
"Twilight" fungerer rigtig godt i første halvdel, mens heltinden skal findes sig til rette i sit nye liv, samtidig med at hun og helten kredser om hinanden. Det bliver fortalt hurtigt og effektivt, og de vigtigste personer bliver godt etableret. Men efter at den store kærlighed kommer frem, går der alt for svulstig romantik i filmen. Den er ellers virkelig flot iscenesat rent visuelt, med flotte scenerier i en konsekvent sanselig grøn-blå farvetone. Det bliver bare for meget med flere lange sekvenser med helt og heltinde, der kigger forgabt på hinanden. Og da historien til sidst breder sig ud til noget med gode og onde vampyrer, er det aldrig hverken spændende eller skræmmende for alvor. Selv om vampyrernes evner ellers også bliver fint visualiseret (og det er i øvrigt nogle møgseje vampyrer, der er med her).
Kristen Stewart er til gengæld et stort lyspunkt i hovedrollen, som hun flot spiller som en let tøvende, halv-indelukket pige. Man tror både på hendes forvirring og hendes besættende forelskelse i Robert Pattinsons vampyr. Pattinson var jeg lidt skuffet over, for hans rolle er ikke mere end ét stort lidende ansigtsudtryk. Men omvendt er det ret sjovt at se en film, hvor det for en gangs skyld er helten, der mest er med som eye candy. Og så har "Twilight" i øvrigt en håndfuld fint spillede biroller, bl.a. Billy Burke som heltindens far og Ashley Greene som vampyrpige.
Jeg vidste godt, at jeg gik ind til en gang oversvulstig romantik, men synes, det er synd, at "Twilight" ikke har andet at byde på. For det er egentlig en flot produktion med tilløb til mere. Den falder bare lidt sammen i ligegyldighed i anden halvdel, og jeg har absolut set bedre romantiske vampyrfilm. Bedømt på de begejstrede hvin var kernepublikummet i salen dog vældig tilfredse, og Summit Entertainment er naturligvis i fuld gang med at indspille toeren, "New Moon". Den vil sikkert give svar på nogle af de ubesvarede spørgsmål om mystiske kræfter og gamle indianersagn, man sidder tilbage med efter "Twilight".
05/02-2009
