Filmnørden anmelder Slumdog Millionaire

3.0
(Filmnørdens gæsteforlæser Strangedog, har set årets Oscar-magnet og er ikke overvældet, men har dog skrevet en noget anderledes anmeldelse, der på sin vis gør filmens aparte spørgsmål/svar-format retfærdighed.)

Lige meget hvad jeg skriver her, griner Danny Boyle hele vejen ned til banken. Han har lavet en forrygende flot film på lavt budget og den har (pt.) scoret 64 priser verden over. Det skal han have kudos for. En sådan succes kan man ikke diskutere med, men HVIS jeg nu prøvede at forklare Boyle hvorfor jeg ikke er topbegejstret, ville det nok lyde lidt sådan her...

Strangedog: - Danny, den film var fandeme fedt fotograferet. Aldrig har en ghetto set så godt ud og, damn, du kan godt nok stadig det der med dynamisk klipning. Jeg ved ikke hvor vild du er til personinstruktion, men det holder da og du kan godt nok få fart på en film. MEEEEN, jeg synes historien halter lidt. Det er som om, at det konstante skift mellem gameshowet og drengens liv, der motiverer hvordan han kender svarene på de forskellige spørgsmål, ikke rigtigt udvikler sig og bliver lidt episodisk.

Danny Boyle: - Den vandt 8 Oscars. Inklusiv bedste manuskript (baseret på tidligere udgivet materialet).

Str.: - Ja, det ved jeg godt. Det jeg mener er bare, at selv om de enkelte sekvenser er skægge og fantasifulde, så syntes jeg den samlede historie er lidt tynd. Hovedkarakteren ændrer sig jo ikke en eneste gang, han bliver kun mødt af fysiske forhindringer. Det er, din fede stil til trods, bare ikke nok til at holde min opmærksomhed.

DB: - Og 5 Golden Globes, også inklusiv bedste manus.

Str.: - Ja, ja for pokker, men én ting er, at skrive dynamisk og sjovt, men en anden ting er at skrive en sammenhængende og interessant historie. Jeg ville bare være blevet så meget mere begejstret hvis der var sket andet med drengene, end at de blev ældre. Hvis de havde lært noget af deres oplevelser, som gjorde dem i stand til et eller andet?!?!

DB: - Storebroren udvikler sig da.

Str.: - Men han er en bifigur. Og hvis vi endelig skal fokusere på hans karakter, er hans udvikling så ikke lidt klichéfyldt? For hulen, den ene drengs mor bliver dræbt for øjnene af ham og han reagerer knapt nok?

DB: - Også til Bafta vandt vi for bedste manus.

Str.: - Ok, jeg forstår hvor det her bærer hen af. Hvor mange manuspriser i alt?

DB: - 13.

Str.: - Jeg kan mærke på det hele, at jeg er i mindretal. Ok, jeg indrømmer, jeg er manus-nørd og film falder for det meste sammen for mig på manus-plan, men kan du ikke se det selv? Den her film er tomme kalorier. Ikke at alting absolut skal være social-realistisk og meningsfyldt, men det ville bare være fedt hvis alle de vilde ting drengene oplever, havde en eller anden dybere betydning, også for deres gøren og laden som mennesker. Og den slutning! Alting sker af sig selv for helten... come on!

DB: - Millioner af begejstrede filmpublikummer verden over.

Str.: - Jamen, jeg diskuterer heller ikke med successen. Jeg synes bare, at den basale historie er uinteressant.

DB: - Det er din mening og den har du jo lov til ta ha'.

Str.: - Nej. Sådan er det jo ikke ment. Jeg kan jo godt lide filmen og forstår på sin vis dens succes. Den er fed, dynamisk, hurtig. Jeg ville bare ønske, at du havde haft lidt kant og karakterudvikling med, som i Trainspotting.

DB: - Virkelig? MÅ du VIRKELIG nævne Trainspotting? Kan du virkelig ikke finde på andet? Jeg går ned og græder i banken.

Str.: - Ok. Men seriøst, jeg kan jo godt lide den. Jeg havde bare sådan en lidt tom fornemmelse da den var slut...

DB: - Farvel.

Str.: - Farvel Danny.

Så det kan sgu ikke blive til mere end 3 klaptræer. Et for foto, et for klip og et for humor. Resten går tabt i tomheden.

Strangedogs karakter:
Fedt lavet, tam historie

http://www.filmnoerden.com/
Slumdog Millionaire