At vide for meget
4.0
Set i forlængelse af min oplevelse med den både kropumulige og delvist uafrystelige spanske gyser, ’[REC]’, som jeg anmeldte i sidste uge, så kan mange af de samme helt igennem paradoksale ord sagtens siges om Nicolas Cage-thrilleren ’Knowing’ - en film der så afgjort er et stort og kejtet rod, ja nærmest et tagselvbord af dårlig timing, men også af øjeblikke, man aldrig vil glemme.
Lige som ’[REC]’er der noget underlig pubertært og amatøragtigt over ’Knowing’. Ikke nok med at filmen, i næsten lige så høj som sidste års pinlige ’The Happening’, kæmper at levere sine replikker med naturlighed og undgå det krampagtige skuespil i en fuldkommen forgæves kamp, så lider ’Knowing’ også af et par selvforskyldte skud i foden, der er tæt på at blive fatale. Her tænker jeg på de to katastrofescener, der i høj grad holder filmen oppe, med henholdsvis et flystyrt og en metroulykke som centrum for de grufulde begivenheder.
Begge scener blev inden filmens premiere offentliggjort på nettet, så man helt gratis kunne se de to scener og kæmpe efter vejret på en computerskærm - og det kun som en appetitvækkende forsmag på endnu hvad der ventede sig. Eller hvad? ’Knowing’ bæres først og fremmest af de mørke og hårrejsende billeder, der udfoldes i disse to scener. Det sideliggende fly, der smadrer mod jorden, og de hundredvis af amerikanere, der flyver som ledløse kludedukker i New Yorks undergrund har sjældent set sin lige i en Hollywood-actionfilm. De to scener var vilde og voldsomme at opleve i biografen. Men overraskende og overvældende? Nej.
Der synes altså at være langt mere måltid end forret over de to klip, der i stedet for at have en pind at gøre med pubertær trang til eksponering, (som jeg ellers næsten var fristet til at tro) naturligvis blot har udgjort filmens bærende PR-anker. Dermed ikke sagt at de to fabelagtigt vellavede scener ikke er en uforglemmelig oplevelse at sanse på det store lærred, men det er tæt på at koste.
Ikke blot fordi flystyrtet og metroulykken er så afsindig kraftfulde sin filmiske fremtoning tilgiver man dog trods alt filmen dens kluntede PR-relaterede tankegang. Men også fordi filmens instruktør Alex Proyas rent faktisk har lidt mere i ærmet end som så. Selvom det kan føles letkøbt, så lykkes det Proyas at dulme elendige replikker, stift skuespil og et haltende plot i et fuldkommen vanvittig billedunivers, der mod enden tørner helt over i det ubegribelige - på godt og ondt. Havde jeg vidst lidt mindre på forhånd var det udelukkende kommet filmen til gode - men som en rodebunke af både groteske og uoverraskende overraskelser er det alligevel svært at tilbageholde begejstringen for så underholdende et rod som ’Knowing’.
Lige som ’[REC]’er der noget underlig pubertært og amatøragtigt over ’Knowing’. Ikke nok med at filmen, i næsten lige så høj som sidste års pinlige ’The Happening’, kæmper at levere sine replikker med naturlighed og undgå det krampagtige skuespil i en fuldkommen forgæves kamp, så lider ’Knowing’ også af et par selvforskyldte skud i foden, der er tæt på at blive fatale. Her tænker jeg på de to katastrofescener, der i høj grad holder filmen oppe, med henholdsvis et flystyrt og en metroulykke som centrum for de grufulde begivenheder.
Begge scener blev inden filmens premiere offentliggjort på nettet, så man helt gratis kunne se de to scener og kæmpe efter vejret på en computerskærm - og det kun som en appetitvækkende forsmag på endnu hvad der ventede sig. Eller hvad? ’Knowing’ bæres først og fremmest af de mørke og hårrejsende billeder, der udfoldes i disse to scener. Det sideliggende fly, der smadrer mod jorden, og de hundredvis af amerikanere, der flyver som ledløse kludedukker i New Yorks undergrund har sjældent set sin lige i en Hollywood-actionfilm. De to scener var vilde og voldsomme at opleve i biografen. Men overraskende og overvældende? Nej.
Der synes altså at være langt mere måltid end forret over de to klip, der i stedet for at have en pind at gøre med pubertær trang til eksponering, (som jeg ellers næsten var fristet til at tro) naturligvis blot har udgjort filmens bærende PR-anker. Dermed ikke sagt at de to fabelagtigt vellavede scener ikke er en uforglemmelig oplevelse at sanse på det store lærred, men det er tæt på at koste.
Ikke blot fordi flystyrtet og metroulykken er så afsindig kraftfulde sin filmiske fremtoning tilgiver man dog trods alt filmen dens kluntede PR-relaterede tankegang. Men også fordi filmens instruktør Alex Proyas rent faktisk har lidt mere i ærmet end som så. Selvom det kan føles letkøbt, så lykkes det Proyas at dulme elendige replikker, stift skuespil og et haltende plot i et fuldkommen vanvittig billedunivers, der mod enden tørner helt over i det ubegribelige - på godt og ondt. Havde jeg vidst lidt mindre på forhånd var det udelukkende kommet filmen til gode - men som en rodebunke af både groteske og uoverraskende overraskelser er det alligevel svært at tilbageholde begejstringen for så underholdende et rod som ’Knowing’.
08/05-2009
