Stærkt Undervurderet!

3.0
Top underholdning fra start til slut, og trods den uventede modernisering af den originale manga tegneserie, ser det ud til at "Dragonball: Evolution" formår at fastholde sit publikum. Effekterne er blændende og actionsekvenserne er vilde og heftige! Trods den dårlige kritik fra både anmelderne og seerne, synes jeg at Dragonball går i den rigtige retning. Og nu skal vi jo også huske på, at dette kun er en"EVOLUTION" af en nybrygget trilogi, som skal tage hånd om alle seriens elementer, samtidig med at den skal nå et vist niveau, indenfor dens genre. Så til alle dem, der ikke har set filmen, så vil jeg bare sige, at i ikke skal forvente en perfekt afspejlning af serien, men en udvikling, som nok skal blive til noget meget stort. Desuden er filmen altså slet ikke så dårlig, og den formår også at tilfredsstille Dragonball fans.

Skuespillet er ikke perfekt, men jeg synes dog at Justin Chatwin og James Masters spiller deres roller med glans.

Filmen har mange storslåede øjeblikke, og de fleste af dem sidder godt fast, selv efter at filmen er slut.

"Dragonball: Evolution" får 4 stjerner herfra, og så vil vi meget gerne se en super-udvikling i den næste film!
Dragonball