Mindre sort end kugleløs

3.0
Andens forsøg på at gøre sig på film bliver en noget broget affære og viser, at stand-up komikere nu engang er bedst til stand-up.

Det ses bedst på det simple grundlag, at filmen afgjort fungerer bedst den første times tid, hvor anden overfuser alle og enhver med sine sorte humor i form af nedladende sarkasme og svadaer i en lind strøm. Her er anden klart i sit es med masser af sort humor, det er svært ikke at grine over, som når han giver kæresten en kniv og en saltbøsse og fortæller, at hun da bare skal blive ved med at dolke ham i ryggen og hælde salt i.

Anden er også assisteret af Thomas Hartmann, der bringer sit offer til kunsten med omtrent den mest sleske hårpragt længe set. Fans af Hartmann kan dog more sig over at se ham fortsætte sin kamp for at få brugen af læbepomade til at se maskulint ud. Så kan man selv overveje, om det er sjovt eller bare uoriginal genbrug fra hans stand-up shows.

Søren Rislund fungerer faktisk overraskende godt som den quizmaster, der skal få Anden til at reflektere over de valg, han har truffet i sit liv. Jeg forstår dog ikke, hvorfor Bengt Burg skulles blandes ind i løjerne, når han slet ikke bliver brugt til noget som helst.

Men en film skal jo i sidste ende have en pointe, og selv om toget ikke kører af sporet, så går det unægteligt mere tungt og trægt. Og humoren forsvinder helt. Det går det heller ikke bedre, at Anden selv ender som en af de lalleglade tåber, han selv håner efter bedste evne i filmens indledning. Det efterlader blot et indtryk af, at Anden i sidste ende heller ikke rigtigt vil noget med sin film. Derfor kommer den også til at ligne et ret nøgent skelet, som man så kan hænge nogle vitser op på i den første times tid. Det er sjovt, men stand-up med Anden og Hartmann havde faktisk nok været sjovere.

Der er nogle grin undervejs her, gode grin endda, men ellers er filmen helt ligegyldig og kan sagtens spoles over. Den sidste halve times tid kan endda fjernes helt, uden at det gør så meget. Ja, så er plottet væk, men det er i sidste også så tyndt og rørstrømsk, at det ikke gør så meget. Jeg burde egentlig dømme den her komidie hårdere som film, men jeg grinte trods alt undervejs. Hvis bare man går i biffen for at se omtrent et halvt show med Anden pakket ind i en tynd undskyldning af et plot som belæg, så får man, hvad man kom efter.
Sorte Kugler