Rablende gal

6.0
Lars and the Real Girl er for mig en smuk, anderledes og tankevækkende film.

At lars i filmen får et forhold til en Lolita dukke, som var hun et rigtigt menneske kan synes vanvittig, men er det nu også det?

Dukken er vel blot et symptom på noget andet (lars´ psykiske traume) og filmen viser på intelligent vis, hvordan samfundets accept af Lars´ selvopfundne kæreste faktisk bliver en del af helbredelses processen for Lars.

Filmens budskab om at acceptere det der er i stedet for at have modstand imod det, er i mine øjne et intelligent budskab, og viser at en simpel ting som accept kan være helbreddende i sig selv. Et budskab vi som mennesker, samfund og endda i psykiatrisk regi kan lære meget af.

Derfor er Lars and the Real Girl for mig en revolutionær film der kører i sit eget stille tempo og the Real Girl (som i virkeligheden er af plastic) kommer med samfundets accept langsomt til live for Lars.

Lars and the Real Girl