En skuffelse!!

4.0
LÆS IKKE DETTE, HVIS DU IKKE KENDER HANDLINGEN I FILMEN / HAR LÆST BOGEN

Hvis man er dedikeret Harry Potter fan og derfor også har læst bogen, så bliver man svært skuffet, når man rejser sig fra biografsædet efter at have siddet 2,5 time foran skærmen.
For det første har David Yates, i forhold til 'Harry Potter & Fønixordenen' ikke formået at dække bogens indhold optimalt. Som Harry Potter fan sidder man nærmest og tæller på fingrene, hvor mange ting der mangler! Man er tilbøjelig til at sige at filmen kunne ligeså godt være fri fantasi, for den er slet ikke som bogen, selvom det nu ikke er helt så slemt! For det andet er det store slag, som traileren lægger op til, overhovedet ikke tilstede, og alting foregår derimod meget stille og roligt. Man kan ikke undgå at blive svært skuffet især over at Dumbledores begravelse slet ikke finder sted!
I denne film er der flere kærlighedsscener end der er kampscener, og kærlighedsscenerne rammer da egentlig også meget godt, men alt det sukkersøde uden de voldsomme scener bliver lidt trættende i længden.
Til gengæld må jeg sige at jeg, og sikkert også mange andre, plejer at synes Tom Felton (aka Draco Malfoy) blot er en middelmådig med-skuespiller, men de ord vil jeg nu tage tilbage, hvis det ellers er respektfuldt nok! Jeg vil bøje mig dybt i støvet - for det eneste, der gjorde at jeg var i chok, da jeg kom ud af biografen var, at Tom Felton (aka Draco Malfoy) spiller så overlegent fantastisk at man bliver helt rørt!!!

Som film er Harry Potter og Halvblodsprinsen en oplevelse - og også som dedikeret fan, men man kan ikke undgå at blive en smule skuffet. Derimod bør der ikke længere være den mindste tvivl nogen steder om, at Tom Felton (aka Draco Malfoy) er genial, og han spiller sin rolle så meget bedre end man forventede ham at gøre.

Det er Tom Felton (aka Draco Malfoy's) film denne her, helt klart! Og spørger man mig, burde det denne gang være Tom Felton (aka Draco Malfoy) der var på filmplakaten og ikke Daniel Radcliff (aka Harry Potter)

/IngeXD (har set filmen, d. 17-07-09 klokken 00.06)
Harry Potter og halvblodsprinsen