En film der overrasker

4.0
Lige på og hårdt, charmerende og drengerøvet af den bedste slags - sådan møder vi Alfie.

Et stykke inde i filmen bliver man ærligt talt lidt træt af fyren, og jeg tog mig selv i at kede mig... (Man kan godt blive lidt træt af den slags film, hvor hovedpersonen hele tiden taler til publikum)

Men der tog jeg fejl! Det var jo lige præcis det samme, han selv - nej, se det selv.
Det er en overraskende tankevækkende film om mennesker, følelser og handlinger. Vores handlinger har jo konsekvenser - det må den gode Alfie også erfare!

Jude Law er fremragende som Alfie - og han bakkes glimrende op af de øvrige skuespillere.

Sjov lille detalje i filmen er de store skilte, man indimellem kan se i baggrunden.
Alfie