Sommerens bedste!

5.0
Sommerens bedste og vildeste actionfest. Uden sammenligning. District 9 er fantastisk. Den debuterende instruktør har skabt en ganske intelligent og forbløffende vellykket sci fi/action film, der sparker max røv og giver baghjul til både Transformers og Terminator Pussification (eller var det salvation den hed :-) Det er en fantastisk underholdningsfilm, der imponerer vildt med sit lille budget (sølle 30 millioner). CGI arbejdet er eminent udført, kombineret med overbevisende stuntarbejde, og hele den tekniske del af filmen er fremragende, og burde være en oplagt kandidat til at høste flere oscar nomineringer.

Handlingen er fint fundet på. Filmen kan ses som en samfundskritik og berører nogle alvorlige temaer, såsom flygtningedebatten, uden det indrømmet stikker dybere, men fungerer blot som filmens omdrejningspunkt for at iværksætte action mellem to parter. En rådden og korrupt regering, der fuldkommen tilsidesætter de menneskelige værdier, til fordel for profit og magt. Midt i al den alvor er der selvfølgelig også gemt lidt humor. Stilmæssigt er vi over i noget dokumentarisme-agtigt æstetik, som virker effektivt.

Så overall, en mere end vellykket bud på en fremragende sommer blockbuster, som absolut føles som et frisk pust og god start for instruktør Neil Bloomkamp. Thumbs up!
District 9