Banal film uden bid

2.0
Dansk thriller om kyniske beslutninger på toppen af erhvervslivet. Lars Mikkelsen spiller en dygtig headhunter, der bliver kontaktet af landets største firma. Den aldrende koncernchef vil finde sin afløser uden for firmaet, fordi han ikke stoler på sin søns evner. Men sønnen er også med i magtspillet, og pludselig kommer headhunteren selv i klemme, fordi hans egen søn er alvorligt syg og afhængig af en behandling, som kun hans nye arbejdsgiver kan levere.

"Headhunter" vil gerne være en farlig, spændende film om folk, der er så højt på strå, at de kynisk skalter og valter med andre menneskers liv. Men ud over, at det er en temmelig gennemtærsket kliché, falder plottet på at være alt for konstrueret. Jeg syntes i hvert fald, at forfatter-instruktør Rumle Hammerichs manuskript var virkelig svært at sluge - ikke mindst plotmekanikken i den syge søn, som ikke er set værre siden den kræftsyge dreng i "The Day After Tomorrow". Derfor fik "Headhunter" aldrig opbygget nogen særlig spænding hos mig - og det hjælper så heller ikke, at replikkerne ofte virker opstyltede og næsten komisk forcerede.

Jeg er måske lidt farvet, i og med at jeg har noget baggrundsviden om, hvordan folk på toppen af erhvervslivet tænker, handler og formulerer sig. Og det er altså noget mere nuanceret end den påståede forskel på ny og gammel forretningsmoral, som Hammerich vil pege på med "Headhunter". Der er også nogle af plottets forudsætninger, som simpelt hen ikke holder i forhold til børsreglerne, og derudover nogle mere åbenlyse plothuller ... Og alt det kunne jeg så godt tilgive, hvis bare filmen bød på en velskrevet, stram thrillerhistorie. Men det gør den altså ikke, selv om det afsluttende twist faktisk er ganske velfungerende.

Det er ellers en film med nogle gode tilløb. "Headhunter" har et nydeligt visuelt snit, der peger i retning af Hollywoods politiske spændingsfilm. Henning Moritzen er god som koncernchefen, der åbenlyst er modelleret over Mærsk Mc-Kinney Møller, og Lars Mikkelsen gør det også rimeligt i hovedrollen. Til gengæld er Charlotte Fich og Charlotte Munck svage i filmens store kvinderoller, og som helhed kom "Headhunter" altså slet ikke under huden på mig. Jeg har ellers stor respekt for Rumle Hammerich, men her formår han ikke at samle sine ender til en overbevisende helhed.
Headhunter