stef elna anmelder "Applaus"

4.0
ja, nu vil jeg så være den første til at anmelde filmen "applaus"

Den nye danske film ”Applaus” er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet , Martin Zandvliet har før skrevet og instrueret filmene ”jeg somregel” , en eksperimental kortfilm fra 2006 som handlede om to mænds syn på livet og sproget, og ”Angels of Brooklyn” en Dokumentarfilm video fra 2002 som handler om tre Puertoricansk piger i alderen 18-20 som bor i en af de mest belastede områder af Brooklyn, hver af de tre piger drømmer på hver deres måde om hvordan de skal komme væk fra håbløsheden.
Ingen af hans to tidligere film fik dog nogen videre succes, men måske er det hans nye danske film ”Applaus” som skal gøre ham kendt i den danske filmverden.

Filmen ”Applaus” handler om en midaldrende og anmelderrost skuespiller, Thea Barfoed, som lige er vendt tilbage fra et afvænningsophold, og som nu skal se virkeligheden i øjnene igen.
Hun kommer hurtigt tilbage til skuespillet, og får rollen som Magda i teatret ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”, som aften efter aften får publikum til at give en stor applaus til Thea, men hver gang skuespillet er ovre forsvinder alt det glamourøse, og hun skal væk fra teatret og tilbage i hendes egen miserable virkelighed.
Hele hendes nedtur startede med at hun blev skilt med sin mand Christian, og samtidig opgav forældremyndigheden over hendes to drenge, nu er hun så kommet tilbage og insistere på og få lov til at se hendes drenge igen.
Hurtigt giver Christian efter for hende, og hun ved at hun bliver nød til at bevise over for Christian, hende selv og børnene, at hun har forandret sig.
Livet som skuespiller har dog sat sine dybe spor, og lidt efter lidt begynder fortidens minder at dukke frem igen, efterhånden går det op for Thea at hun bliver nød til at tage kampen op for sig selv og træffe et endeligt valg.

Stykket ”Hvem er bange for Virginia Woolf?” kørte 2009 i marts på østregasværk, og er derfor ikke som sådan, noget der bare er blevet optaget til fordel for filmen, publikummet til stykket havde ingen anelse om at det senere skulle bruges i filmen ”Applaus”.

Paprika Steen spiller den overskyggende hovedrolle som Thea Barfoed, og hun gør det mere end bare overbevisende.
Når man ser Paprika Steen på lærredet er hun ikke Paprika Steen længere, hun er svundet helt ind i sin rolle og ikke bare spiller, men er Thea Barfoed.
Dog skal de andre skuespillere ikke glemmes de gør nemlig også en hel fantastisk præsentation, og for en gangs skyld har man fået fat i nogle børn som rent faktisk kan spille skuespil, en ting der sker sjældent her i Danmark.

Oprindeligt søgte Martin og hans producer Mikael Rieks fra Koncern film, hvis første film er ”Applaus, støtte til en 50minutters film hos det Danske Filminstituts New Danish Screen, som er en støtteordning for nye instruktører og eksperimenterende projekter, hvor pengene er små, men kunsten er det vigtigste.
Dog er det nogle film der kan ”forfremmes” til spillefilm hvis det viser sig at have et stort potentiale, dette skete for ”Applaus”.
Så det der også gør filmen speciel er at Martins klipper, Per Sandholdt, fik besked på at han ikke skulle lave hurtige/hektiske klipninger, men klipninger der var så lange som skuespillerne kunne bære det.
- Jeg har det selv sådan, at jeg bliver fuldstændig forelsket, hvis jeg får skuespillerne til at spille godt.
Udtaler Per Sandholdt.
- Jeg vil næsten hellere have rigtigt godt skuespil, end en god historie eller et effektivt plot.
I filmen bliver der også anvendt andre ret så specielle effekter visuelt.
Filmen er optaget meget sløret og kruset, den minder lidt om dogme, men alligevel ikke, filmen gør
Når man ser optagelserne fra østregasværk er den eneste fokus sat på Paprika Steen, Nicolaj Lie Kaas, Mia Lyhne og Martin Brygmann er sat helt ud af billedet, man har derudover anvendt et kamera så baggrunden er helt hvid og nærmest omringer Paprika i sit skær.

Filmens handling er egentlig ganske simpel og filmen bevæger sig ikke ret meget i sine 85min, men der er noget der gør at man alligevel bliver fanget af handlingen, og takket være Paprika Steen og de visuelle effekter har man det næsten som om at det er noget fra virkeligheden man oplever, og man lever sig utrolig godt ind i aktanterne og forstår deres sorg og glæde.
Alt i alt noget af en film oplevelse, som fortjener 4stjerner.

Applaus