Pornomaskinerne

5.0
Sikke et besynderligt, fascinerende, idiosynkratisk værk!

Sammenstød mellem mand, kvinde og maskine i jagten på det ultimative sus, orgasmen i øjeblikket, hvor døden indtræder.

Kun Cronenberg kan klare dét at blande pornofilmens optrappende dramaturgi med noget så (traditionelt set) aseksuelt og usexet som bilsammenstød og flænsede kroppe og smadrede maskiner.

Sjældent er noget så trist og grumt blevet så køligt og stilfuldt præsenteret. Ingen moral, ingen morale, ingen psykologi, blot et utraditionelt univers med sin helt egen logik og sine helt egne regler rullet ud, uden blinken og uden tøven.

Og det siger sig selv... alt andet end noget for enhver smag - hvis den slags film overhovedet findes...
Crash