Nolan begins!

4.0
Following er som bekendt Nolans debutfilm, som han selv skrev og instruerede. Før den har han instrueret et par vellykkede kortfilm, men Following var hans begyndelse, og hans talent skinner igennem allerede her. Det er først og fremmest en ultra low budget film med amatørskuespillere, eller i hvert fald folk der ikke havde skuespil som levebrød. Alligevel lykkedes det Nolan at få skuespillerne til at yde en god og troværdig indsats – og det har næppe været en nem opgave. Selve historien er ret interessant og ganske spændende, der i korte træk handler om en forfatter, der iagttager og forfølger fremmede folk for at få inspiration. Som så ofte før med Nolans film, så udvikler det sig til masse af dramatik. Dialogen er god, og slutningen er lamslående. Teknisk set er det måske knap så overbevisende, men måske ikke overraskende med det stramme budget in mente? Nolan leger stadig med tiden, som siden er blevet hans trademark. Så alt i alt er det absolut en vellykket debut, hvor Nolan (som så mange andre) måtte starte helt fra bunden, men han har så sandelig kæmpet sig op ad rangstigen. Following kan på ingen måde måle sig med hans mesterlige gennembrudsfilm Memento, som har alt det Following trods alt manglede. Men når alt kommer til alt, så må Following, til trods for dens åbenlyse kvaliteter, betragtes som hans svageste film.
Following