Kampen om kongen... og magten

4.0
”Den anden søster” er et romantisk kostumedrama, om de to Boleyn-søstre Mary og Anne.
De to søstre har et meget tæt forhold, og hjælper hinanden igennem alt i livet. Men det ændres, da Kong Henry kommer på besøg, og Anne får til opgave, at ”tilfredsstille” kongen, hvis ægteskab hænger i en tynd tråd. Men Anne formår ikke at gøre kongens besøg til en succes, og kongen ser interesse i søsteren Mary. Derfor udvikles deres kærlighed for hinanden, til en kamp om kongen, kærligheden og tronen.

Det var med lidt blandede følelser jeg så filmen.
På den ene side må man have med, at filmen er velproduceret med flotte billeder og flotte kostumer. Skuespillet af Scarlett Johansson og specielt Natalie Portman fejler heller ikke noget, og jeg synes det er to interessante valg, at bruge to amerikanske skuespillere, vi ikke normalt har sat sammen med Kostumedramaer. Til gengæld synes jeg Eric Bana er lidt intetsigende som kongen, men ud over ham er skuespillet glimrende. Også selve historien er fin, og kunne have skabt en rigtig god film. Det er en af de helt store skandaler i den engelske kongefamilie, og selve søsterdramaet er faktisk også ganske interessant.

Der hvor filmen virkelig knækker for mig er, at filmen desværre aldrig kommer helt derud hvor det hele rigtig gør ondt. Den have stor mulighed for, at både kunne rører og være sørgelig, men det der skulle være hele filmens klimaks sagde bare ikke rigtig noget, desværre.

Der er ingen tvivl om, at det er en glimrende film, og som film gør filmen hvad den skal.
Men desværre kommer filmen aldrig ud af det sikre, og derfor ender det som en god film, men som kunne have været meget bedre.
Den anden søster