Majs!
5.0
Steven Soderbergh får en vanvittig sjov og subversiv film ud af et på papiret tørt og kedeligt emne: økonomisk svindel i majsindustrien.
Det skyldes ikke mindst Matt Damon i hovedrollen som den på papiret grå og kedelige forretningsmand i USA's største majsfirma, der roder sig selv ud i et kæmpekomplot med FBI, prissvindel, medierne og løgne på løgne på løgne.
Vi ved aldrig, hvor stort hans spind af løgne er. Han lyver først om et telefonopkald om blackmail fra et japansk firma. For at dække løgnen fortæller han FBI om svindel med priserne i sit eget firma. Men der er tyve lag ovenpå dette. Sjovt nok hører vi hele historien via Matt Damons egne indre monolog, men han er en utroværdig fortæller, der både lyver for sig selv og for omverdenen.
Vi ved aldrig, hvor vi har ham, eller hvor vi har historiens virkelighed, og det er det, der gør filmen spændende og underfundig. Det plus Soderberghs ironiske brug af easy-listening musik i de gravalvorlige scener. Det er et forsøg på at punktere en smagløs, grådig og i sidste ende hul forretningskultur, hvor mennesker bekymrer sig mere om at få deres silkeslips igennem tolden end om omverdenen og samfundets ve og vel.
Jeg vil igen fremhæve Damon. Han er fantastisk som en snu ræv, der på overfladen virker dum og derfor uskyldig. Det er let at holde af staklen. Lige til det sidste.
Det skyldes ikke mindst Matt Damon i hovedrollen som den på papiret grå og kedelige forretningsmand i USA's største majsfirma, der roder sig selv ud i et kæmpekomplot med FBI, prissvindel, medierne og løgne på løgne på løgne.
Vi ved aldrig, hvor stort hans spind af løgne er. Han lyver først om et telefonopkald om blackmail fra et japansk firma. For at dække løgnen fortæller han FBI om svindel med priserne i sit eget firma. Men der er tyve lag ovenpå dette. Sjovt nok hører vi hele historien via Matt Damons egne indre monolog, men han er en utroværdig fortæller, der både lyver for sig selv og for omverdenen.
Vi ved aldrig, hvor vi har ham, eller hvor vi har historiens virkelighed, og det er det, der gør filmen spændende og underfundig. Det plus Soderberghs ironiske brug af easy-listening musik i de gravalvorlige scener. Det er et forsøg på at punktere en smagløs, grådig og i sidste ende hul forretningskultur, hvor mennesker bekymrer sig mere om at få deres silkeslips igennem tolden end om omverdenen og samfundets ve og vel.
Jeg vil igen fremhæve Damon. Han er fantastisk som en snu ræv, der på overfladen virker dum og derfor uskyldig. Det er let at holde af staklen. Lige til det sidste.
14/12-2009
