Action, min kære Watson

3.0
Det lykkes næsten for Guy Ritchie at genopfinde Sherlock Holmes som actionhelt. Næsten.

På forhånd var jeg temmelig skeptisk over for Ritchies projekt - jeg har "The Complete Illustrated Sherlock Holmes" stående inde på reolen og er stor fan af Conan Doyles klassiske historier. Men Ritchies film er ganske underholdende og vandt mig næsten over. Den falder dog i sidste ende på et for dårligt plot, hvor Mark Strongs ret latterlige overskurk fusker med sort magi, genopstår og forsøger at tage magten i England. Den historie kunne Conan Doyle have skrevet klart bedre.

Til gengæld er der mange andre ting, som fungerer fint i "Sherlock Holmes". Ikke mindst Robert Downey Jr. i hovedrollen som Holmes, som han spiller med fuldt tryk på mesterdetektivens mange særheder (dog uden morfinmisbrug, som nok er for politisk ukorrekt nu om dage). Ritchie får bl.a. flot iscenesat Holmes' evner i flere scener, hvor voice-overs illustrerer detektivens ræsonnementer. Jude Law bliver overskygget af Downey, men leverer ellers en udmærket sarkastisk Watson. Og så er filmens billedunivers utroligt flot - en virkelig imponerende visualisering af 1890'ernes London i grumset-blå toner, som danner baggrund for en række effektive actionscener.

Men desværre bliver de gode ting som nævnt undergravet af et for dårligt plot med kiksede skurke. Plus at der lige er lidt for meget falde-på-halen-komedie og platte one-liners, og Rachel McAdams er rigtig dårligt castet som en pinligt fjollet udgave af Holmes-universets store femme fatale, Irene Adler.

Så jeg vil højst anbefale "Sherlock Holmes" som virkelig uforpligtende underholdning. Men den slutter dog med et oplæg til en toer, som ser klart mere interessant ud for gamle Holmes-fans.
Sherlock Holmes