Tak Trier!

Dette er ( heldigvis ) ikke en film for alle men er Trier´s bedste arbejde siden Riget ( 1994 ). Den mest disturbing film jeg har set siden Takashi Miike´s Ôdishon ( aka Audition ) fra 1999. En væmmelig og uforudsigelig rejse ind vanviddets (Triers depressions) helvede men også en afsindyg smuk film i sit billede, skuespil og lyd. Antichrist griber publikum ved et jerngreb og giver først slip når rulleteksterne sejler over lærredet og det er lettere fortumlet, skræmt, søsyg og en temmelig uafrystelig oplevelse rigere. Tak Trier!