Scott kørt af sporet!

2.0
Der er godt nok ikke meget at hente i dette yderst tamme gidseldrama, der er så skematisk strikket sammen, at man som seer altid er et skridt eller to foran filmen. Konceptet er hvad det er, men eksekveringen af historien burde altså kunne gøres bedre. Klicheerne er så åbenlyse, at Scott nærmest fremhæver dem for os. Scotts trang til at eksperimentere med forskellige stilarter har endnu ikke givet succes, så jeg forstår vitterligt ikke hvorfor manden ikke laver en ”ordinær” spændingsthriller, som han engang gjorde med gode resultater. Man trættes simpelthen af hans rundtossede stil, som ligner en billig produceret amerikansk film. Som spændings film fungerer den heller ikke, dels fordi stilen ødelægger spændingsmomentet og dels fordi Scotts instruktion fejler. Der er ellers solide skuespillere hele vejen rundt, men ingen af dem gider man at forholde sig til. Travolta er nok mest iøjnefaldende – desværre med et negativt udfald. Vi har set ham mange gange før og bedre i de her overspillende skurke roller, men værdiløs her. Washington er bare Washington. Endnu engang påtager hans sig en stereotyp og politisk korrekt rolle, som ingen effekt har. Det kunne ha’ været en ganske habil spændingsthriller i stil med Taken og mange andre, men desværre er den skidt eksekveret af den ellers rutinerede Tony Scott.
Kapring af Metro 1 2 3