Overbevisende fremtidsperspektiv

5.0
The Road er andeledes end andre katastrofe film, i den form at du ser verdens reaktion, efter katastrofen. Man befinder sig i en dommedagslignende verden, hvor alt liv er i forfald. Der er hverken samfund eller regering, og de få overlevende der er tilbage, lever af hinanden.

De fleste mennesker er døde, og alle dyr er væk. Derfor spiser mennesker hinanden, og det er også den største frygt i filmen. Mennesker er bange for mennesker, og man befinder sig i en konstant paranoid tilstand, der gennemsyre filmen fra start til slut. Som mange gange før, beviser 'The Road, at menneskeheden vil blive sin egen undergang.

Viggo mortensen spiller en af de få overlevende der sammen med sin søn, forsøger at kæmpe sig vej til den sydlige kyst i USA. Skuespillerpræstationerne, er så overbevisende, og jeg har ikke set Viggo Mortensen i en mere kompleks rolle. Manden har mistet lysten til at leve, det er kun hans søn der holder ham kørende.

Det er noget af det mest skræmmende ved filmen, at menneskeheden har opgivet håbet på sig selv. Folk begår systematisk selvmord, da alt livsglæde er fjernet. Enda drengen, som har oplevet flere grusomheder, end en person i vores verden ville kunne holde til, har opgivet troen på livet. De to personer er der, for at holde hinanden i live. Forholdet mellem far og søn, er fuldstændig fantastisk beskrevet.

Mit eneste negative punkt ved filmen, er dens manglen på fremdriftskomponenter. Til tider er det som om at handlingen går i stå, og man kan som publikum sidde og undre sig over meningen med deres evige traven på landevejen.

Set bort fra det, er det en virkelig god og foruroligende film. Den sætter spørgsmålstegn ved emner som andre katastrofe film aldrig ville turde røre ved. Den fremstår som et meget mere autentisk indblik i vores samfund, og er en meget mere effektiv katastrofefilm end døde produktioner som, '2012.
The Road