Wannabe Harry Potter

2.0
Den her film vil så gerne være den nye Harry Potter. Ligesom forfatteren til bogen bag filmen, Rick Riordan, nok også mægtig gerne vil være den nye J.K. Rowling. Det er den og han dog ikke ligefrem.

Riordans Percy Jackson-serie er indtil videre på fem bind og handler om en ung newyorker, der er resultatet af ét af Poseidons besøg i menneskenes verden. Han lever skjult for guderne, beskyttet af et par vogtere, indtil Zeus' tordenkile bliver stjålet, og Percy bliver udpeget som tyven. Og så lærer han sin sande identitet at kende og må ud på eventyr for at finde tordenkilen, så der ikke opstår krig mellem guderne.

Inspirationen fra Rowling er virkelig tydelig, bare i stærkt amerikaniseret version. Som Harry Potter har Percy Jackson ikke noget sjovt liv i den normale verden, og da han opdager sine evner, bliver han sendt på skole for at lære at bruge dem. Her har man bare kun 10 dage til at blive opgraderet til eventyrer, og skolen er ikke en kostskole, men en summer camp for halvguder. Camp Half-Blood, hedder den søreme.

Der løber de unge halvguder så rundt i skoven og spiller kamporienteret live-rollespil. Nemlig. Fægtetræning og to hold med farvede duske på hjelmen, som kappes om at erobre hinandens flag. Det giver jo fuldstændig mening. Hvis jeg havde et par snese halvguder, ville jeg også sætte dem til at løbe rundt i skoven i stedet for at lave noget fornuftigt.

Og det er så heromkring, at kæden hopper af for Percy Jackson-universet. Det er simpelt hen ikke elegant nok, blot en letkøbt leg med elementer fra den græske mytologi. Camp Half-Blood er decideret tåbelig og har ikke en tøddel af Hogwarts' magi. Når Percy så kommer på eventyr, bliver han udsat for en række enkeltstående oplevelser, der i bedste computerspilsstil ikke hænger sammen som andet end opgaver, der sender ham videre til nye opgaver. Olympens guder virker ikke spor guddommelige, men bare lidt fjollede - Sean Bean er forfærdeligt castet som Zeus. Og det plot, som skal forestille at holde sammen på det hele, er dumt og hullet som en si.

Derudover er de græske inspirationskilder virkelig stygt amerikaniseret på flere punkter. Hades optræder fx som en kristen Djævel med rød hud, flagermusevinger og ild i røven. Filmens mytologiske univers har nærmest intet af den sensualitet, der kendetegner de græske guder - kun Rosario Dawsons Persephone udstråler sex (men hun gør det så også med eftertryk). Og man får aldrig en forklaring på, hvorfor de gamle guder er flyttet til USA. Det er jo ét af verdens mest fundamentalistisk kristne lande?

Men altså, hvis jeg havde været en tween-knægt, ville jeg nok have været bedre underholdt. Der er actionscener og computeranimerede monstre af rimelig kvalitet, ikke mindst en dejligt overspillende Uma Thurman som Medusa. Og Alexandra Daddario er som Athena-datter en o.k. ung action-heltinde i en rolle, som vil gå igennem hele serien, hvis der kommer flere film. Til gengæld er Logan Lerman ret fesen som Percy Jackson, ligesom Chris Columbus' instruktion generelt er det.

Columbus lavede jo ellers de to første Harry Potter-film, men dem lever "The Lightning Thief" slet ikke op til. Der mangler simpelt hen noget inspiration og rigtig magi her.
Percy Jackson & Lyntyven