Fremragende

3.0
Kathryn Bigelow (Point Break, Strange Days mv.) er en modig instruktør.

Hun bevæger sig sikkert i kendt mandeterritorie og navigerer uden vanskeligheder udenom klicheer, fordomme eller heltedyrkelse i denne film, der må betragtes som en af nyere tids bedste bud på en krigsfilm i stil med klassikere som Platoon, Full Metal Jacket og til dels Black Hawk Down.

Hvor sidstnævnte til tider dvæler meget ved sit eget billedsprog og i løbet af sin spilletid fortaber sig i sine egne pointer og bliver for lang, så holder Bigelows The Hurt Locker kursen sikkert med et billedsprog der må betragtes som intenst og meget nøgternt.

Håndteringen af actionscenerne er særdeles godt udført og intensiteten er i højsædet, når hovedpersonerne bevæger sig ud på den ene selvmordsmission efter den anden. Især en scene midt i filmen, hvor snigskytter på begge sidder har et "mexican standoff" fik denne anmelders puls til at stige i en grad, den sjældent gør, og dette endda ved kun at løsne ganske få skud. Forventeningen om næste skud, og den iboende fare for hovedpersonerne, skabte uden tvivl filmens stærkeste scene.

Og den understregede også filmens pointe.

Kan man miste sin menneskelighed? Og kan et menneske miste sig selv?

Læs hele anmeldelse her http://www.navlefnuller.dk/?id=9
The Hurt Locker