Alice I UnderLivsBevidstheden
6.0
Spoilers
Alice I De Nedre Regioner
Alice In Chains?
Store instruktører som Lynch, Tarantino, Trier startede med at lave film om manden, men vovede sig senere i deres karriere over i noget så risikabelt som at forsøge at lave film om kvinden. Tim Burton synes nu i gang med at gøre det samme. I hvert fald er han nu tilbage i vanlig storform med et karakteristisk fantasifuldt, bittersødt og smukt potpourri over kvindens seksualitet og underbevidsthed med Alice fra eventyrerne "Bag Spejlet" og "Alice i Eventyrland" som omdrejningspunktet. Og det tema er så tvetydig og elegant ramt, uden på nogen måde at være antydet i Carrolls værker.
Tim Burton, der er den eneste store nulevende instruktør der mestrer det, fortæller ved brug af fantasyelemter i både form og indhold ned til mindste detalje en realistisk, meget vedkommende historie om hvor svært det kan være for en kvinde ved ægteskab at underkaste sig den mandlige seksualitet, selvom den stammer fra en sød, sjov og skør mand hun i virkeligheden elsker. Alice tvivler og fravælger manden og ægteskabet. Vi er 13 år længere fremme i Alices liv end i Carrolls værker, og Burton, der længe legede med tanken om at filmatisere den formentlig tematisk beslægtede historie om Puff The Magic Dragon, genopliver her barndommens eventyrlige gadeleg for den giftemodne Alice. Det er godt set af Burton at fastholde hende som "offer" for sin egen fantasiverden - en verden hun skal og må konsultere, for hun har ikke fået sig en egen identitet endnu. Den verden, Wonderland, er samtidig på alle måder hendes underbevidsthed, der fungerer som et drømmelignende orakel, der ubevidst giver hende svaret på virkelighedens store spørgsmål, frieriet. Hun bliver i stand til at tolke virkelighedens verden ved hjælp af drømmens verden. Eller bliver hun? Vi bliver i hvert fald, præcis som i Mulholland Drive.
Filmen indeholder vitale temaer fra og fine referencer til stort set alle Burtons andre film. Og filmens tårerperser er da Depp siger "You won't remember me" til Alice, hun lover og man ved hun vil svigte, for dér går alle filmens temaer pludselig op i ét. The Mad Hatter er underbevidsthedens version af den friende Hamish fra virkeligheden, det orange hår binder dem sammen. Pointen slås også fast, da Depp danser - ligesom Hamish jo gjorde kort inden sit fatale frieri. Og tragedien, der redder filmen (nemlig at hun ikke husker dette), er samtidig netop blevet forklaret for øjnene af os i en af filmhistoriens mest direkte kastraktionsscener ever, da Alice på Apocalypse Now- eller Suspiriaagtig vis ender med at blive som den røde dronning, erhverve hendes egenskaber og handle som hende ved at hugge pikhovedet af den skrigende fuglemand. Rødt mod hvidt: Alice fravælger eller besejrer kærligheden (den røde dronning), hun vælger i stedet, lettere splittet og fornægtende, at støtte eller fastholde uskylden (den hvide dronning). Alice har taget et opgør i sin egen verden med udsigterne til at være hustru, og resultatet blev et rungende nej. Som Depp siger til hende, du er altid enten for lille eller for stor. I starten for lille, men hun ender - som hovedpersonen i Lees Tiger på Spring - for stor til et ægteskab. Hun ender med at måtte søge videre ud i verden, halvkapitalistisk, nu som selvstændig kvinde, en smuk udklækket sommerfugl, der har fundet sig selv kun en lille smule for meget.
Alice I De Nedre Regioner
Alice In Chains?
Store instruktører som Lynch, Tarantino, Trier startede med at lave film om manden, men vovede sig senere i deres karriere over i noget så risikabelt som at forsøge at lave film om kvinden. Tim Burton synes nu i gang med at gøre det samme. I hvert fald er han nu tilbage i vanlig storform med et karakteristisk fantasifuldt, bittersødt og smukt potpourri over kvindens seksualitet og underbevidsthed med Alice fra eventyrerne "Bag Spejlet" og "Alice i Eventyrland" som omdrejningspunktet. Og det tema er så tvetydig og elegant ramt, uden på nogen måde at være antydet i Carrolls værker.
Tim Burton, der er den eneste store nulevende instruktør der mestrer det, fortæller ved brug af fantasyelemter i både form og indhold ned til mindste detalje en realistisk, meget vedkommende historie om hvor svært det kan være for en kvinde ved ægteskab at underkaste sig den mandlige seksualitet, selvom den stammer fra en sød, sjov og skør mand hun i virkeligheden elsker. Alice tvivler og fravælger manden og ægteskabet. Vi er 13 år længere fremme i Alices liv end i Carrolls værker, og Burton, der længe legede med tanken om at filmatisere den formentlig tematisk beslægtede historie om Puff The Magic Dragon, genopliver her barndommens eventyrlige gadeleg for den giftemodne Alice. Det er godt set af Burton at fastholde hende som "offer" for sin egen fantasiverden - en verden hun skal og må konsultere, for hun har ikke fået sig en egen identitet endnu. Den verden, Wonderland, er samtidig på alle måder hendes underbevidsthed, der fungerer som et drømmelignende orakel, der ubevidst giver hende svaret på virkelighedens store spørgsmål, frieriet. Hun bliver i stand til at tolke virkelighedens verden ved hjælp af drømmens verden. Eller bliver hun? Vi bliver i hvert fald, præcis som i Mulholland Drive.
Filmen indeholder vitale temaer fra og fine referencer til stort set alle Burtons andre film. Og filmens tårerperser er da Depp siger "You won't remember me" til Alice, hun lover og man ved hun vil svigte, for dér går alle filmens temaer pludselig op i ét. The Mad Hatter er underbevidsthedens version af den friende Hamish fra virkeligheden, det orange hår binder dem sammen. Pointen slås også fast, da Depp danser - ligesom Hamish jo gjorde kort inden sit fatale frieri. Og tragedien, der redder filmen (nemlig at hun ikke husker dette), er samtidig netop blevet forklaret for øjnene af os i en af filmhistoriens mest direkte kastraktionsscener ever, da Alice på Apocalypse Now- eller Suspiriaagtig vis ender med at blive som den røde dronning, erhverve hendes egenskaber og handle som hende ved at hugge pikhovedet af den skrigende fuglemand. Rødt mod hvidt: Alice fravælger eller besejrer kærligheden (den røde dronning), hun vælger i stedet, lettere splittet og fornægtende, at støtte eller fastholde uskylden (den hvide dronning). Alice har taget et opgør i sin egen verden med udsigterne til at være hustru, og resultatet blev et rungende nej. Som Depp siger til hende, du er altid enten for lille eller for stor. I starten for lille, men hun ender - som hovedpersonen i Lees Tiger på Spring - for stor til et ægteskab. Hun ender med at måtte søge videre ud i verden, halvkapitalistisk, nu som selvstændig kvinde, en smuk udklækket sommerfugl, der har fundet sig selv kun en lille smule for meget.
12/04-2010
