Turn Around When Possible
4.0
SPOILERS
Fra Spøgelsernes Liv
Ghost vs. Ghost
Polanski formår at provokere på den fede måde. Han bruger et uddødt filmsprog og uddøde virkemidler, som vel senest var på mode i 60'erne. Han serverer en gyser uden gru, en krigssplatter uden antydningen af blod samt en film, som i virkeligheden er selve virkeligheden: Polanskis teori om Tony Blairs strange behaviour on the war on terror, spillet af vores alle sammens tidligere James Bond, Pierce Brosnan. Truly British.
Og lakmusprøven for tilskueren er jo selve filmens plot: Gyser man ved tanken om et CIA-infiltreret britisk statsapparat, eller synes man blot, at USA er en naturlig allieret? I sidstnævnte tilfælde må filmens slutning jo føles ret flad, når Polanski har erstattet de fortærskede manipulerende, filmklicheer om russisk eller muslimsk magtovertagelse med noget der reelt tester tilskueren på de helt inderste linjer: Forholdet til USA, sat på spidsen.
Og forfatteren, Ghost Writeren, må dø i det øjeblik han opdager sandheden i det manuskript han troede han kendte, men som ender med at eksplodere op i ansigtet på ham, spredt for alle vinde, mens sandheden derved skjules for alle andre i filmens verden. Kun kunstneren, filminstruktøren - jf. Welles - fanger den ultimative sandhed: Bag premierministeren er der en ultimativ Ghost Writer, som ikke er nem at få bugt med.
Gode replikker om lufthavnskøer og hvidvin!
Fra Spøgelsernes Liv
Ghost vs. Ghost
Polanski formår at provokere på den fede måde. Han bruger et uddødt filmsprog og uddøde virkemidler, som vel senest var på mode i 60'erne. Han serverer en gyser uden gru, en krigssplatter uden antydningen af blod samt en film, som i virkeligheden er selve virkeligheden: Polanskis teori om Tony Blairs strange behaviour on the war on terror, spillet af vores alle sammens tidligere James Bond, Pierce Brosnan. Truly British.
Og lakmusprøven for tilskueren er jo selve filmens plot: Gyser man ved tanken om et CIA-infiltreret britisk statsapparat, eller synes man blot, at USA er en naturlig allieret? I sidstnævnte tilfælde må filmens slutning jo føles ret flad, når Polanski har erstattet de fortærskede manipulerende, filmklicheer om russisk eller muslimsk magtovertagelse med noget der reelt tester tilskueren på de helt inderste linjer: Forholdet til USA, sat på spidsen.
Og forfatteren, Ghost Writeren, må dø i det øjeblik han opdager sandheden i det manuskript han troede han kendte, men som ender med at eksplodere op i ansigtet på ham, spredt for alle vinde, mens sandheden derved skjules for alle andre i filmens verden. Kun kunstneren, filminstruktøren - jf. Welles - fanger den ultimative sandhed: Bag premierministeren er der en ultimativ Ghost Writer, som ikke er nem at få bugt med.
Gode replikker om lufthavnskøer og hvidvin!
20/04-2010
