Fantastisk, modbydelig og kynisk

6.0
Den her film, er næsten en helt ny genre. Det er rigtigt, at der ikke sker særlig meget, men stemningen af brutalitet og kynisme gør, at man sidder helt ude på kanten af stolen. Den er BESTEMT ikke kedelig... Men den er hård!
Jeg tror aldrig jeg har været så berørt af en film før, og den sidder stadig i kroppen her dagen efter.

Det er næsten unødvendigt, at sige at alle spillere er fuldstændig fænemenale. De to hovedroller, Pilou Asbæk og Dulfi Al-Jabouri, har I dén grad sat sig på landkortet, og fortjener alle de priser de kan få. Men også Roland Møller, i en stor birolle som Mureren, formår at skabe en utryghed og utilregnelighed, som gør at filmen river én rundt på biografsædet. Det er ganske enkelt verdensklasse.

Da jeg kom ud tænkte jeg, at de har formået at give tilskuerne 99 min i helvede. For det er et vaskeægte helvede. Filmen er fuldstændig blottet for kærlighed, tillid og andre positive ting, der gør livet til dét det er. Man kommer i en stemning, hvor man ser sig selv blive varm om hjertet, når Mureren beder pænt om en cigaret. Det var vist også det mest venlige der skete i den film. Puha..

Sidst jeg havde det sådan her, var da jeg havde set Lukas Moodysson's "Lilja 4-ever". Og "R", er næsten endnu mere hudløs og gribende.

Jeg vil give den 6 ud af 6, og det ville jeg ellers normalt ikke gøre.. Hvis nogen kan bruge det til noget kan jeg nævne, at jeg formentlig ville give 6 stjerner til Babel, In America og Godfather. Jeg ved ikke lige hvad kriteriet er... Måske, at det er et mesterværk, og det synes jeg bestemt denne film er.

Se den, og se den i biffen.. Men lad være med at gøre det inden du skal til fest. Jeg måtte hjem og ringe til min bedste ven, bare for at blive bekræftet i at verden er god, og mennesker faktisk er søde :)
R