Fargo Light

4.0
Når man ser "The Big White", kan man ikke undgå at tænke på Coen-brødrenes mesterværk "Fargo". For begge film har riglige mængder af potiske vinterbilleder og dejlig sort humor.

Der er godt skuespil over hele linjen i ”The Big White” og det er i høj grad det, der gør filmen værd at se. Robin Williams er god som en uheldig rejseagent, der kæmper for at redde sin dårlige økonomi plus hans kone (en grotesk morsom Holly Hunter), der lider af Tourette- syndromet, der gør at hun siger en række heftige bandeord – uden at have kontrol over det!

Williams finder et lig i en container og bruger det til at score forsikringspenge ved at få folk til at tro at liget er hans forsvundne bror!

Men snart opstår der problemer i form af en manisk forsikringsagent (Giovanni Ribisi), to taber-forbrydere (Tim Blake Nelson og W. Earl Brown) og ikke midst den forsvundne bror (en herlig skæv Woody Harrelson), der pludselig vender tilbage...

Trods de oplagte sammenligninger med ” Fargo” er "The Big White" en okay film, der dog i finalen bliver noget tam.
The Big White