Big Easy matcher ikke Big Apple

2.0
En slags løs genindspilning eller gentænkning af Abel Ferraras kulthit "Bad Lieutenant", som med den tyske arthouse-instruktør Werner Herzog ved roret er flyttet fra New York til New Orleans.

Her spiller Nicolas Cage titlens skumle politimand, der starter med at være afhængig af smertestillende medicin, men kommer ud i langt hårdere stoffer sammen med sin luksusluder-kæreste. Mens han samtidig forsøger at opklare de narkorelaterede mord på en hel familie og i øvrigt har travlt med at stjæle løs af de stoffer, politiet har beslaglagt.

Den gamle "Bad Lieutenant" havde en fantastisk Harvey Keitel i hovedrollen, men Cage når faktisk at vise, at han også magter den type rolle, inden filmen tilter ud og begynder at falde fra hinanden. Jeg synes i hvert fald, at Herzog sætter sig pladask mellem to stole og med "The Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans" har lavet en film, som ikke ved, om den vil være en idiosynkratisk kriminalfilm eller surrealistisk komedie.

Pointen er muligvis, at hele filmen skal ses som ét stort narkotrip: En narkomans fantasi om, at alting nok skal gå, selv om han er på heroin. Men det virkede altså ikke for mig.

Narkoøglerne er dog ret festlige.

Set på CPH:PIX.
Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans