God fortsættelse, nu med bedre action
5.0
Anden omgang Iron Man samler selvsagt handlingen op efter etteren, hvor Tony Stark nu er verdensberømt som superhelt, men også får problemer: Nogle politikere vil have Iron Man-rustningen overdraget til staten, støttet af hans værste industrielle konkurrent. Fra Rusland dukker et ekko af Den Kolde Krig og Stark-familiens fortid op i skikkelse af en skurk med samme teknologi. Og værst af alt er Tony Stark selv døende, fordi hans kunstige hjerte og kraftkilde er giftigt.
Det er klassisk Marvel-superheltestil med helten i problemer, som fint trækker inspiration fra Iron Man-figurens historie som Marvels koldkriger nummer ét. Leveret med stil, godt tempo, humor og generel sans for underholdning af instruktør Jon Favreau, der er så heldig at have stort set samme hold til rådighed som i den første film. "Iron Man 2" overgår især etteren på bedre effekter og actionscener, herunder ikke mindst en lidt federe skurk i Whiplash - en basalt set ret latterlig figur, som Mickey Rourke imponerende nok får gjort til en spændende modstander.
Der er også skruet op for humoren i toeren, faktisk er der næsten for mange one-liners. Men en god del af dem fungerer, ikke mindst de fine hurtige udvekslinger mellem Robert Downey Jr. og Gwyneth Paltrow som Stark og hans personlige assistent. Derudover er det her jo bare Downeys film. Igen. Han er simpelt hen perfekt i rollen som alkoholiseret playboy-superhelt og åbner fx filmen med en fantastisk parodi på erhvervslederes keynote-taler. "I have successfully privatized world peace".
Rourke og Paltrow har filmens to bedste biroller, men den er generelt stærkt besat, også med Sam Rockwell som konkurrenten Justin Hammer, Samuel L. Jackson som Nick Fury og Scarlett Johansson som Black Widow. De to sidste er dog også eksponenter for filmens største problem, nemlig at den sine steder er temmelig indforstået. Hvis man ikke kender Marvel-universet nogenlunde, tror jeg ikke, man forstår, hvad det der S.H.I.E.L.D., som Fury er chef for, er for noget. Og Johanssons rolle virker givetvis lidt påklistret, hvis man ikke kender Black Widow-figuren og hendes rolle i Iron Man-historierne.
Alt i alt var jeg vældig godt underholdt af "Iron Man 2", som er virkelig velsmurt blockbuster-underholdning i klassisk firefarvet superheltestil. Den føles dog ikke så forfriskende som etteren, tværtimod noget mere klichéfyldt, men det tror jeg så i høj grad handler om, at man ikke bliver så positivt overrasket denne gang, men derimod har forventningerne sat højt. For det er altså en film, som på flere punkter fungerer bedre end den første.
I øvrigt peger Jacksons større rolle som Fury naturligvis frem mod Paramount og Marvels store plan om at introducere medlemmerne af den klassiske Avengers-superheltegruppe enkeltvis og så samle dem i en fælles film. Husk at blive siddende til efter credits, hvis du skulle være i tvivl om, hvilken helt der kommer på banen som den næste.
Det er klassisk Marvel-superheltestil med helten i problemer, som fint trækker inspiration fra Iron Man-figurens historie som Marvels koldkriger nummer ét. Leveret med stil, godt tempo, humor og generel sans for underholdning af instruktør Jon Favreau, der er så heldig at have stort set samme hold til rådighed som i den første film. "Iron Man 2" overgår især etteren på bedre effekter og actionscener, herunder ikke mindst en lidt federe skurk i Whiplash - en basalt set ret latterlig figur, som Mickey Rourke imponerende nok får gjort til en spændende modstander.
Der er også skruet op for humoren i toeren, faktisk er der næsten for mange one-liners. Men en god del af dem fungerer, ikke mindst de fine hurtige udvekslinger mellem Robert Downey Jr. og Gwyneth Paltrow som Stark og hans personlige assistent. Derudover er det her jo bare Downeys film. Igen. Han er simpelt hen perfekt i rollen som alkoholiseret playboy-superhelt og åbner fx filmen med en fantastisk parodi på erhvervslederes keynote-taler. "I have successfully privatized world peace".
Rourke og Paltrow har filmens to bedste biroller, men den er generelt stærkt besat, også med Sam Rockwell som konkurrenten Justin Hammer, Samuel L. Jackson som Nick Fury og Scarlett Johansson som Black Widow. De to sidste er dog også eksponenter for filmens største problem, nemlig at den sine steder er temmelig indforstået. Hvis man ikke kender Marvel-universet nogenlunde, tror jeg ikke, man forstår, hvad det der S.H.I.E.L.D., som Fury er chef for, er for noget. Og Johanssons rolle virker givetvis lidt påklistret, hvis man ikke kender Black Widow-figuren og hendes rolle i Iron Man-historierne.
Alt i alt var jeg vældig godt underholdt af "Iron Man 2", som er virkelig velsmurt blockbuster-underholdning i klassisk firefarvet superheltestil. Den føles dog ikke så forfriskende som etteren, tværtimod noget mere klichéfyldt, men det tror jeg så i høj grad handler om, at man ikke bliver så positivt overrasket denne gang, men derimod har forventningerne sat højt. For det er altså en film, som på flere punkter fungerer bedre end den første.
I øvrigt peger Jacksons større rolle som Fury naturligvis frem mod Paramount og Marvels store plan om at introducere medlemmerne af den klassiske Avengers-superheltegruppe enkeltvis og så samle dem i en fælles film. Husk at blive siddende til efter credits, hvis du skulle være i tvivl om, hvilken helt der kommer på banen som den næste.
06/05-2010
