Årets danske film?
5.0
Den her var en stor positiv overraskelse for mig. Jeg var ret spændt på at se, hvad man kunne få ud af en dansk fængselsfilm, men jeg havde ikke regnet med at få en så fremragende, virkelighedsnær oplevelse.
"R" handler om en ung fyr, som bliver sat ind på én af de sikrede afdelinger i et dansk fængsel. Vi får at vide, at han sidder der på grund af et knivstikkeri, og én af hans offers venner sidder på den samme afdeling, som er styret af store, tatoverede rockertyper. Hovedpersonen er fra start i bad standing og starter på bunden af hierarkiet, hvor han bliver presset til at gøre ting og først begynder at arbejde sig opad, efter han finder på en fidus til at smugle hash en etage ned til fangerne med arabisk baggrund. Men hans nyvundne status holder kun så længe, at de andre ikke ved, hvordan han klarer smugleriet.
"R" er en gusten, in-your-face skildring af et råt og ubamhjertigt miljø. Rendyrket den stærkes ret, hvor fangerne med trusler, vold og andre ressourcer banker hinanden ind i et hierarki med de stærkeste på toppen. Og hvor paranoia og hakkeorden til hver en tid vinder over de venskaber, som selvfølgelig også opstår. Filmens billede af det danske fængselsvæsen er decideret skræmmende - hvis de stærke fanger har så stor magt, som det skildres her, forstår jeg godt, at det bliver betragtet som et stort problem. For fængslet i "R" er absolut ikke et sted, der sender bedre mennesker ud i samfundet igen.
Og filmen giver virkelig en stærkt indtryk af troværdighed. Den er optaget i en perfekt kulisse, det gamle Horsens Statsfængsel, og flere af hovedrollerne er tidligere indsatte og fængselsbetjente, som også har fungeret som konsulenter på manuskriptet. De er derfor også stærkt troværdige i rollerne, men filmens bedste præstation kommer dog fra Pilou Asbæk, der i hovedrollen beviser, at der er tæt kamp mellem ham og Cyron Melville om at være det største mandlige danske skuespillertalent lige nu.
"R" er en stærk og vedkommende film, som også er imponerende stilsikkert iscenesat af Tobias Lindholm og Michael Noer, der begge debuterer som spillefilminstruktører. Håndholdt kamera, masser af nærbilleder og en gennemarbejdet lydside giver hele filmen en passende klaustrofobisk stemning, hvor man hele tiden fornemmer, at den næste konfrontation ligger lige om hjørnet. Og det lykkes dem endda at give handlingen et overraskende twist mod slutningen.
Man kan sige, at "R" ikke har så meget nyt at byde på - temaerne og indholdet er trods alt set i mange fængselsfilm før denne, fx i den franske "Profeten", som havde premiere for nylig. Men den skiller sig ud ved at have en autentisk dansk vinkel på fængselshistorien, og pointerne bliver leveret med eftertryk. "R" kan meget vel være årets danske film.
"R" handler om en ung fyr, som bliver sat ind på én af de sikrede afdelinger i et dansk fængsel. Vi får at vide, at han sidder der på grund af et knivstikkeri, og én af hans offers venner sidder på den samme afdeling, som er styret af store, tatoverede rockertyper. Hovedpersonen er fra start i bad standing og starter på bunden af hierarkiet, hvor han bliver presset til at gøre ting og først begynder at arbejde sig opad, efter han finder på en fidus til at smugle hash en etage ned til fangerne med arabisk baggrund. Men hans nyvundne status holder kun så længe, at de andre ikke ved, hvordan han klarer smugleriet.
"R" er en gusten, in-your-face skildring af et råt og ubamhjertigt miljø. Rendyrket den stærkes ret, hvor fangerne med trusler, vold og andre ressourcer banker hinanden ind i et hierarki med de stærkeste på toppen. Og hvor paranoia og hakkeorden til hver en tid vinder over de venskaber, som selvfølgelig også opstår. Filmens billede af det danske fængselsvæsen er decideret skræmmende - hvis de stærke fanger har så stor magt, som det skildres her, forstår jeg godt, at det bliver betragtet som et stort problem. For fængslet i "R" er absolut ikke et sted, der sender bedre mennesker ud i samfundet igen.
Og filmen giver virkelig en stærkt indtryk af troværdighed. Den er optaget i en perfekt kulisse, det gamle Horsens Statsfængsel, og flere af hovedrollerne er tidligere indsatte og fængselsbetjente, som også har fungeret som konsulenter på manuskriptet. De er derfor også stærkt troværdige i rollerne, men filmens bedste præstation kommer dog fra Pilou Asbæk, der i hovedrollen beviser, at der er tæt kamp mellem ham og Cyron Melville om at være det største mandlige danske skuespillertalent lige nu.
"R" er en stærk og vedkommende film, som også er imponerende stilsikkert iscenesat af Tobias Lindholm og Michael Noer, der begge debuterer som spillefilminstruktører. Håndholdt kamera, masser af nærbilleder og en gennemarbejdet lydside giver hele filmen en passende klaustrofobisk stemning, hvor man hele tiden fornemmer, at den næste konfrontation ligger lige om hjørnet. Og det lykkes dem endda at give handlingen et overraskende twist mod slutningen.
Man kan sige, at "R" ikke har så meget nyt at byde på - temaerne og indholdet er trods alt set i mange fængselsfilm før denne, fx i den franske "Profeten", som havde premiere for nylig. Men den skiller sig ud ved at have en autentisk dansk vinkel på fængselshistorien, og pointerne bliver leveret med eftertryk. "R" kan meget vel være årets danske film.
07/05-2010
