På alle måder larger-than-life
5.0
Virkelig god biopic om sangeren og sangskriveren Serge Gainsbourg, der var ét af de største navne i fransk musik fra starten af 60'erne til sin død i 1991. Gainsbourg var en kreativ provokatør, der bevægede sig i mange genrer og skabte mange skandaler, både med sin musik og sit vilde privatliv.
"Gainsbourg (vie héroïque)" er faktisk en tegneserie-filmatisering, for det er tegneserieskaberen Joann Sfar, der her debuterer som filminstruktør med filmudgaven af sit eget album om Gainsbourg. Eller måske rettere om Gainsbourg-myten, for Sfar går helt bevidst efter at fortælle legenden frem for sandheden.
Filmen består af en række nedslag i Gainsbourgs liv, startende med hans oplevelser som jødisk knægt under 2. Verdenskrig, hvorefter den skildrer hans karriere fra tidlig popsangskriver til fordrukken superstjerne, altid med solbriller og en cigaret i mundvigen. Og de mange kvinder i hans liv, som filmen identificerer som én af Gainsbourgs to store drivkræfter. Den anden var hans jødiske identitet og selvhadet til den store næse og de store ører, som udstillede ham under krigen. I filmen bliver det til to fantasifigurer, som følger ham gennem hele livet, og som dermed bliver surrealistiske elementer, der elegant binder hele historien sammen.
"Gainsbourg (vie héroïque)" er et larger-than-life helteportræt med masser af liv og sjæl, også i skildringen af hovedpersonens mindre pæne sider. Han fremstår som et dumt svin i privatlivet, men også en kompromisløst konfliktsøgende kunstner, der rev godt og grundigt op i pænheden med bl.a. superhittet "Je t'aime ... moi non plus" og senere en reggae-parodi på den franske nationalsang. Filmen undgår dog den formentlig største Gainsbourg-skandale af dem alle, sangen "Lemon Incest", som han indspillede sammen med sin dengang 12-årige datter Charlotte (der nu til dags mishandler kønsdele i Lars von Trier-film). Hvilket egentlig virker lidt tamt, når den nu alligevel tramper rundt i alle hovedpersonens andre provokationer.
Trods det slipper Sfar ualmindeligt godt fra sin debut, for "Gainsbourg (vie héroïque)" er en interessant og flot iscenesat film. Som også har et fint hold medvirkende, bl.a. Eric Elmosnino som Gainsbourg og modellerne Lucy Gordon og Laetitia Casta som to af hans store flammer, Jane Birkin og Brigitte Bardot.
"Gainsbourg (vie héroïque)" er faktisk en tegneserie-filmatisering, for det er tegneserieskaberen Joann Sfar, der her debuterer som filminstruktør med filmudgaven af sit eget album om Gainsbourg. Eller måske rettere om Gainsbourg-myten, for Sfar går helt bevidst efter at fortælle legenden frem for sandheden.
Filmen består af en række nedslag i Gainsbourgs liv, startende med hans oplevelser som jødisk knægt under 2. Verdenskrig, hvorefter den skildrer hans karriere fra tidlig popsangskriver til fordrukken superstjerne, altid med solbriller og en cigaret i mundvigen. Og de mange kvinder i hans liv, som filmen identificerer som én af Gainsbourgs to store drivkræfter. Den anden var hans jødiske identitet og selvhadet til den store næse og de store ører, som udstillede ham under krigen. I filmen bliver det til to fantasifigurer, som følger ham gennem hele livet, og som dermed bliver surrealistiske elementer, der elegant binder hele historien sammen.
"Gainsbourg (vie héroïque)" er et larger-than-life helteportræt med masser af liv og sjæl, også i skildringen af hovedpersonens mindre pæne sider. Han fremstår som et dumt svin i privatlivet, men også en kompromisløst konfliktsøgende kunstner, der rev godt og grundigt op i pænheden med bl.a. superhittet "Je t'aime ... moi non plus" og senere en reggae-parodi på den franske nationalsang. Filmen undgår dog den formentlig største Gainsbourg-skandale af dem alle, sangen "Lemon Incest", som han indspillede sammen med sin dengang 12-årige datter Charlotte (der nu til dags mishandler kønsdele i Lars von Trier-film). Hvilket egentlig virker lidt tamt, når den nu alligevel tramper rundt i alle hovedpersonens andre provokationer.
Trods det slipper Sfar ualmindeligt godt fra sin debut, for "Gainsbourg (vie héroïque)" er en interessant og flot iscenesat film. Som også har et fint hold medvirkende, bl.a. Eric Elmosnino som Gainsbourg og modellerne Lucy Gordon og Laetitia Casta som to af hans store flammer, Jane Birkin og Brigitte Bardot.
14/05-2010
