Tankevækkende

3.0
Det første man tænker, når man ser den meget omtalte og til dels berygtede danske dokumentarfilm 'Armadillo' er, hvor modige fotograferne rent faktisk må have været, eftersom de står midt i det hele og filmer den virkelighed, der er vilkåret, når man er soldat under en nation i krig.

Filmen skildrer en meget realistisk og brutal side af krigen, som vi formentlig alle kender til, men kun sjældent ser portrætteret i denne slags film. Man sidder rent faktisk og føler, at man ser en spillefilm al'a 'Platoon' eller 'Full Metal Jacket,' og flere gange tog jeg mig selv i at tænke, at nu skete det eller det, fordi det var det man kunne forvente af et filmmanuskript over dette tema. Men denne film har intet manuskript.

http://www.navlefnuller.dk/anmeldelse/armadillo/104
Armadillo