Sly's Tidsmaskine
4.0
Engang i halvfemserne, da man som lille knægt sad og så på film som Commando, Die Hard, Showdown in Little Tokyo, Cobra mv. har alle disse knægte spurgt om det samme: Kunne det ikke være blær, hvis ham, ham og ham var i én og samme film sammen. 15-20 år senere hører Stallone (frisk fra to succesfulde revives af henholdsvis Rocky Balboa og Rambo) dette kald og han har nu gjort, hvad enhver med bare en smule testosteron pumpende i kadavaret har drømt om i lang tid. Nemlig taget (næsten) samtlige 80'er helte og sat den sammen med lidt yngre kræfter såsom Jason Statham og Jet Li.
Hvad er resultatet så? Jo, en fuldblodsactionfilm uden plot, men til gengæld med masser af macho-charme og veldrejede actionscener. Manglen på 80'er ironien er der, dog uden at være helt glemt (scenen med Stallone, Schwarzenegger og Willis er et oplagt eksempel herpå) og der er nok bulder og brag til at tilfredsstille de fleste, og noget af det er skam også en vældig blodig omgang. Kampscenerne kan dog ikke sige sig helt fri fra de typiske shaky-cam effekter, men det bliver ikke misbrugt, så man stadig kan se, hvad der foregår.
Stuntscenerne er også dejligt primitive (med undtagelse af Steve Austin omgivet af CGI-ild) med gammeldags bilstunts og eksplosioner en masse. Man skal da være noget kynisk for ikke at lade sig rive bare lidt med, når Jason Statham, sidder og majer soldater ned fra et fly med dertilhørende maskingeværer for derefter at sætte gang i en af de mest øredøvende eksplosioner biografen har haft at byde på denne sommer.
Filmen har fået mange slag, for bare at stå stille mellem de store actionscener, men der er jeg uenig. Mellem disse scener er filmen gennemsyret af benhård macho-charme og pikmåling, som når der konkurreres med knive på Tools bar, og der bliver endda plads til et lille 'emotional moment' med Rourke i midten.
Skuespillerne gør, hvad der forlanges af dem. Sylle mumler sig fint igennem replikkerne som altid, Jason Statham er på standby som knivkasteren, Jet Li springer som sædvanlig rundt og har sine sjove momenter, Dolph Lundgren er i sit barbariske es og Mickey Rourke stjæler enhver scene han er i som den pensionerede Expendable Tool. Randy Couture og Terry Crews (der står for filmens mest blærede skydevåben) har ikke så meget andet at lave, end at bidrage til den skyhøje body-count.
Uanset hvor mange 80'er stjerner man putter i en film, kan man aldrig helt bringe den slags film tilbage, men Stallone fortjener ved Gud ros for at forsøge, og sammen med den ultravoldelige Rambo, er The Expendables film, der får en tilbage til dagene med ti tommer fjernsyn på barneværelset med en dertilhørende støvet Sanyo VHS.
Dette var den største af sommerens 'guilty pleasures' (hvilket jeg også havde forventet) og jeg ser med spænding frem til det formentlige 'Extended Cut' og mon ikke, at der også bliver tid til et gensyn.
Tak, Stallone, tak!
Hvad er resultatet så? Jo, en fuldblodsactionfilm uden plot, men til gengæld med masser af macho-charme og veldrejede actionscener. Manglen på 80'er ironien er der, dog uden at være helt glemt (scenen med Stallone, Schwarzenegger og Willis er et oplagt eksempel herpå) og der er nok bulder og brag til at tilfredsstille de fleste, og noget af det er skam også en vældig blodig omgang. Kampscenerne kan dog ikke sige sig helt fri fra de typiske shaky-cam effekter, men det bliver ikke misbrugt, så man stadig kan se, hvad der foregår.
Stuntscenerne er også dejligt primitive (med undtagelse af Steve Austin omgivet af CGI-ild) med gammeldags bilstunts og eksplosioner en masse. Man skal da være noget kynisk for ikke at lade sig rive bare lidt med, når Jason Statham, sidder og majer soldater ned fra et fly med dertilhørende maskingeværer for derefter at sætte gang i en af de mest øredøvende eksplosioner biografen har haft at byde på denne sommer.
Filmen har fået mange slag, for bare at stå stille mellem de store actionscener, men der er jeg uenig. Mellem disse scener er filmen gennemsyret af benhård macho-charme og pikmåling, som når der konkurreres med knive på Tools bar, og der bliver endda plads til et lille 'emotional moment' med Rourke i midten.
Skuespillerne gør, hvad der forlanges af dem. Sylle mumler sig fint igennem replikkerne som altid, Jason Statham er på standby som knivkasteren, Jet Li springer som sædvanlig rundt og har sine sjove momenter, Dolph Lundgren er i sit barbariske es og Mickey Rourke stjæler enhver scene han er i som den pensionerede Expendable Tool. Randy Couture og Terry Crews (der står for filmens mest blærede skydevåben) har ikke så meget andet at lave, end at bidrage til den skyhøje body-count.
Uanset hvor mange 80'er stjerner man putter i en film, kan man aldrig helt bringe den slags film tilbage, men Stallone fortjener ved Gud ros for at forsøge, og sammen med den ultravoldelige Rambo, er The Expendables film, der får en tilbage til dagene med ti tommer fjernsyn på barneværelset med en dertilhørende støvet Sanyo VHS.
Dette var den største af sommerens 'guilty pleasures' (hvilket jeg også havde forventet) og jeg ser med spænding frem til det formentlige 'Extended Cut' og mon ikke, at der også bliver tid til et gensyn.
Tak, Stallone, tak!
18/08-2010
