Velkommen tilbage, Jeunet!

Sidst man så noget fra den finurlige franskmand Jean Pierre Jeunet, var den romantiske og smukke filmperle En lang forlovelse fra 2004. Over fem lange år senere er Jeunet endelig tilbage med en komedie, der elegant mikser det søde fra hovedværket Amelie sammen med det groteske fra Delikatessen.

Filmens skæve hovedperson Basil (en herlig Dany Boon) bliver ramt i hovedet af en kugle under et skudopgør. Senere bliver Basil udskrevet og har stadigvæk kuglen i hovedet og kan derfor risikere at dø når som helst. Han finder ud hvem der havde lavet den kugle og finder samtidig også ud af, hvem lavede den landmine, der i filmens start dræber hans far. Basil bliver hjemløs, men han finder et hjem hos nogle skæve typer, der lever af at genbruge ting på nye måder. Sammen med dem planlægger Bazil et hævntogt, der nærmest er Egon Olsen værdigt!

Jeunets sans for de skæve optrin er som altid unikke og harmede morsomme på en Looney Toons-agtig måde og kameraføringen er fabelagtig. Skuespillerne er alle herlige mærkelige i deres roller. Micmacs er ikke en af Jeunets allerbedste film, men den er bestemt den mest skøre og mærkelige hævnfilm, jeg har set til dato!