God idé, lidt for jævn udførelse
3.0
Er det latterligt at spænde bomber om livet og sprænge andre mennesker i luften, fordi man lider af en religiøs vildfarelse? Ja, vel er det så, har forfatter-instruktør Christopher Morris indset - og sammen med et team af andre forfattere med baggrund i tv-komik har han omsat det til en film om en celle af inkompetente britiske homegrown terrorists.
De fire hovedpersoner er muslimer og vil sprænge ting i luften, uden at man nogensinde helt får forklaret hvorfor. Faktisk er ét af filmens mest elegante greb de scener, hvor man ser, hvordan lederens hustru og lille søn støtter ham 100% i hans terroristiske forehavende - som om det var en helt almindelig hobby. Handlingen i "Four Lions" er i det hele taget temmelig løs. Meget af tiden går med, at terroristerne kludrer rundt i deres træning og skændes om, hvad de skal bombe ("Let's bomb Boots. They sell condoms which make you wanna fuck White girls").
Humoren skyder i alle retninger, men som enhver Monty Python-fan vil vide, er sprængstoffer jo bare fundamentalt sjove. Og særligt Nigel Lindsay er konsekvent underholdende som gruppens konvertit, en slags blanding mellem en islamistisk hooligan og en gal konspirationsteoriker.
Der er altså masser af gode momenter i "Four Lions", men desværre kommer den også til at køre lidt i tomgang, efterhånden som dampen går af jokesene, og de bliver til gentagelser. På det punkt kan man godt fornemme, at den er lavet af folk med baggrund i kortere tv-afsnit. Så selv om det er en film, jeg godt kan lide på grund af den respektløse stil, var den samlet set en ganske jævn oplevelse.
De fire hovedpersoner er muslimer og vil sprænge ting i luften, uden at man nogensinde helt får forklaret hvorfor. Faktisk er ét af filmens mest elegante greb de scener, hvor man ser, hvordan lederens hustru og lille søn støtter ham 100% i hans terroristiske forehavende - som om det var en helt almindelig hobby. Handlingen i "Four Lions" er i det hele taget temmelig løs. Meget af tiden går med, at terroristerne kludrer rundt i deres træning og skændes om, hvad de skal bombe ("Let's bomb Boots. They sell condoms which make you wanna fuck White girls").
Humoren skyder i alle retninger, men som enhver Monty Python-fan vil vide, er sprængstoffer jo bare fundamentalt sjove. Og særligt Nigel Lindsay er konsekvent underholdende som gruppens konvertit, en slags blanding mellem en islamistisk hooligan og en gal konspirationsteoriker.
Der er altså masser af gode momenter i "Four Lions", men desværre kommer den også til at køre lidt i tomgang, efterhånden som dampen går af jokesene, og de bliver til gentagelser. På det punkt kan man godt fornemme, at den er lavet af folk med baggrund i kortere tv-afsnit. Så selv om det er en film, jeg godt kan lide på grund af den respektløse stil, var den samlet set en ganske jævn oplevelse.
22/10-2010
