en af årets bedste komedier

5.0
Chris Morris er en mand med en sort, sort humor - se f.eks. hans TV serie "Brass Eye", eller den dystre, skræmmende komedieserie "Jam".
Hvis man er træt af de letkøbte vittigheder, toilet-humor og falden-på-halen-komik som efterhånden er alt hvad man finder i de fleste amerikanske komedier, så kan man altid finde trøst i engelsk humor, ihvertfald er "Four Lions" efter min mening en af årets bedste komedier. Jeg har faktisk svært ved at komme i tanken om en anden film som er værdig til titlen.
"Four Lions" er dog ikke hel perfekt. Dialogen er fremragende, men hen mod slutningen er der for lidt dialog og for meget handling.
Four Lions