Djævelen stopper på 21. etage

3.0
Engang var M. Night Shyamalan et stort og spændende nyt navn i amerikansk film. Dengang han lavede "The Sixth Sense" og fulgte op med den lige så interessante "Unbreakable". Siden har hans niveau dog været støt faldende fra film til film, og det har han tilsyneladende taget konsekvensen af ved at oprette et produktionsselskab, der laver film baseret på Shyamalans ideer, men iscenesat af andre.

"Devil" er den første film fra Night Chronicles, og den bagvedliggende idé er da også rent konceptbaseret i typisk Shyamalan-stil. Fem mennesker bliver fanget i en elevator, hvor de på brutal vis begynder at blive dræbt, én efter én. Elevatoren er nemlig tilsyneladende stoppet af Djævelen, som har udvalgt sig fire af de fem passagerer, fordi er onde og har fortjent at blive straffet til almindelig skræk og advarsel. Den femte tilstedeværende er så Satan selv.

Hele den overnaturlige ramme bliver fra start etableret af filmens fortællerstemme, og det har den spøjse effekt, at man som tilskuer kommer til at fokusere mest på, hvem af de fem der mon er Djævelen? Filmen er altså en bevidst leg med publikums opfattelse af situationen - faktisk mere end den er den moraliserende fortælling, som konceptet ellers lægger op til. Og det fungerer ganske fint, fordi "Devil" bliver kompetent afviklet af instruktør John Erick Dowdle, der bl.a. har fuldstændig styr på sine klassiske chokeffekter (hvilket han også beviste i "Quarantine").

I længden er det dog svært at overse, at setuppet i "Devil" er temmelig fjollet. Det bliver på sin vis udstillet allerede fra start, fordi man skal have den her fortællerstemme til at forklare det hele. Men selv hvis man køber ideen, er filmens moralske dimension ikke ført godt nok igennem. Dens behandling af skyld, tilgivelse og så videre er alt for overfladisk og letkøbt, selv for en lettere splatter-agtig gyser.

Så selv om "Devil" fanger og fastholder interessen via sin brutale gætteleg, ender den i virkeligheden med at være endnu en halvbagt M. Night Shyamalan-sag. Dog noget bedre end hans seneste værker, men det kan så tilskrives Dowdles dygtigere instruktion. Måske sker der snart et skift, så vi ser film markedsført under en Dowdles navn frem for Shyamalans? Jeg forstår i hvert fald ikke, hvordan det sidstnævnte kan blive ved med at sælge billetter.
Devil