Let morgenunderholdning

4.0
Fin lille komedie om en ung tv-producer, der får sit drømmejob som chef for én af de store New York-stationers skrantende morgenflade. Jobbet er ikke nemt til at begynde med, men det bliver værre, da det viser sig, at programmets nye stjernevært hellere vil lave seriøs journalistik end let morgenunderholdning.

Det står og falder med Rachel McAdams' hovedrolle, om man kan lide "Morning Glory" eller ej. Rollen er tydeligt skåret over den velkendte Bridget Jones-skabelon: En lettere usikker, speedsnakkende og geskæftig heltinde, som vinder på charme og gåpåmod. Hvis man altså ikke bliver irriteret over hendes facon. Det gjorde jeg, som det fremgår, ikke - tværtimod synes jeg, at McAdams leverer rollen fint.

For mig var det så også et klart plus, at filmen - modsat de fleste af denne type feelgood-film - ikke har kærlighed som det centrale tema. Der er godt nok et romantisk subplot, men filmens primære konflikt ligger omkring heltindens kamp for at bevise sig som producer. Med Harrison Ford som den primære modstander i en særdeles underholdende rolle som gnaven, gammel stjernejournalist, der synes, at alt ved morgen-tv er latterligt. Inklusive hans mere populistiske medvært, som Diane Keaton også rammer fint.

"Morning Glory" er en gang let underholdning, men den bliver fint styret igennem til fire små stjerner af veteraninstruktør Roger Michell, der får det bedste ud af både de veloplagte skuespillere og de mange oplagte jokes om morgen-tv-verdenen.
Morning Glory