Million Dollar Baby

3.0
Hun er lige fyldt 31, har ingen penge og ingen uddannelse. Livet har været svært for Maggie. Om dagen arbejder hun på en café der sælger citronkage med dåsefyld, her tømmer hun resterne af gæsternes mad ned i sit lille stykke sølvpapir, som hun gemmer til at spise senere. Hun har en stor drøm: hun vil være professionel bokser….
Hun opsøger derfor Frankie, en gammel, udslidt boksetræner, der lige er blevet forladt af sin verdensstjerne. Maggie kæmper mod alle odds for sin titelkamp, der til sidst bliver en realitet, men den tager dog en uventet drejning. Frankie står til at tage store beslutninger for hende, hun som for ham blev den datter han har, men som ikke vil have ham. Maggie er en energisk drømmejæger, der viser at med målrettethed og viljestyrke kan du få det du drømmer om, hun er en stærk pige både indeni og udenpå. På samme måde som hun bliver Frankies datter udfylder Frankie også et faderligt tomrum, et dybt hul i hende efter tabet af hendes far, den eneste der nogensinde troede på hende og den eneste der nogensinde elskede hende. Både i bokseringen og i Frankies hjerte er Maggie hans ”mo cuishle”. ”Folk dør hver dag, uden at have udrettet noget og ved du hvad deres sidste tanke er? Jeg fik aldrig min chance”, nogenlunde dette siger Mr. Scrap, en tidligere bokser, der kun akkurat boksede sin 110’ende kamp, en kamp han kæmpede for en svag ven, en kamp der meget vel beskriver ham som den vise og barmhjertige person han er. Netop disse ord er hvad filmen bygger på: de chancer vi alle har, men kun nogen af os griber.
Den rørende film, som er instrueret af Clint Eastwood, har premiere i dag i de danske biografer, den er foreløbigt vinder af fire oscars og udover det 45 andre priser. Filmen rejser endvidere et eksistentielt spørgsmål om livsindhold og hvornår livet er langt nok, og Frankie bliver stillet overfor et stort etisk dilemma. Et dilemma, som de færreste kender svaret på, ikke fordi vi ikke alle har overvejet det, men fordi der ikke er et indlysende rigtigt svar!
Million Dollar Baby