Underholdende, men ufokuseret

3.0
Hongkongsk historisk action-storfilm, hvor flere sekter og hemmelige selskaber kæmper om liget af en munk, som kan gøre dem til uovervindelige krigere. En lejemorder ser sit snit til at stikke af med halvdelen af munken, hvorefter hun går i skjul og prøver at leve et normalt liv. Michelle Yeoh er god i hovedrollen, og John Woo er krediteret som co-instruktør på en film med masser af flotte actionscener, men også lidt for mange svinkeærinder og sidehistorier - og et i sidste ende ret fjollet plot.

Set på CPH:PIX.
Reign of Assassins