Mere provokerende end klog

3.0
Anarkistisk fransk road movie, hvor en sociopatisk psykolog samler en usikker teenageknægt op og begynder at tirre ham til at provokere og overskride grænser hos de mennesker, de møder. Det fører til, at teenageren tager styringen i et korstog for rødhåredes rettigheder, hvilket medfører endnu mere vold og grænseoverskridelse.

Jeg ser "Vores tid kommer" som en film, der i temaer og sindelag har rigtig meget til fælles med 70'ernes antiautoritære road movies. Blot trukket endnu længere ud, for hvor antiheltene i 70'erne gjorde nihilistisk oprør mod 'systemet', er de to hovedpersoners formål her åbenlyst vanvittigt. Den overordnede idé synes at være at udstille, hvor meningsløst det er, at mennesker søger konflikter og selvretfærdiggørelse ved at kæmpe for diverse sager og formål, lige meget hvad sagen så er.

Det er en ret sortsynet pointe, og "Vores tid kommer" er en ganske ubehagelig film. Men jeg synes ikke, at forfatter-instruktør Romain Gavras (søn af den store græsk-franske instruktør Costa-Gavras) får drevet den hjem som andet end ren provokation. Blandt andet fordi man aldrig rigtig får etableret sympati for hovedpersonerne og deres vanvittige færd, men også fordi det faktisk bliver lidt ensformigt at se scene efter scene, som bevidst går efter at provokere og overskride grænser, også hos seerne. Vincent Cassel, der spiller psykologen, er altid spændende, når han får lov til at spille på psykopatiske træk. Men "Vores tid kommer" har simpelt hen ikke nok at sige bag provo-facaden.
Vores tid kommer