Det er pænt pakket ind, men derfor er det stadig religiøs propaganda
2.0
Terrence Malicks Guldpalme-vinder er et vanvittigt ambitiøst værk, og det burde jeg måske give den mere kredit for, end jeg har tænkt mig at gøre. Forfatter-instruktør Malick forsøger nemlig at gabe over meningen med livet og menneskets plads i universet på 139 minutter. I en film, der ikke har nogen historie i traditionel forstand, men nærmere former sig som en slags blanding af meditation, erindring og bøn, krydsklippet med billeder af universets skabelse og forhistoriske perioder.
Filmens stream of consciousness udløses af en nutidig arkitekt, som tænker tilbage på sin barndom og en bror, der døde som teenager. Og det er barndommen anno ca. 50'erne, som fylder mest i filmen, skildret som en uudtalt konflikt mellem en dominerende far og en blød mor, der hver for sig forsøger at hjælpe deres tre sønner til en god start i livet. På den måde, de nu hver især kender til. Og allerede der synes jeg, at filmen har et problem, for de to forældreroller er så kønsklichéfyldt delt op, at det nærmer sig det sexistiske. Jeg medgiver, at forstadslivet i Texas i 50'erne nok har indeholdt den slags idealer, men det er alligevel slående, at faderen udelukkende står for dominans, disciplin, frygt og psykisk vold, mens moderen står for det bløde, forstående, følelsesorienterede og spirituelle.
Men det er ikke engang det værste ved "The Tree of Life". Det værste er, at den søgen efter mening, som i filmen udtales af arkitekten og hans mor, konsekvent adresseres til den kristne gud. Man kan sige, at dele af filmen repræsenterer et brud med den strenge gudstro, som afspejler sig i faderen. Men selv når moderens følelser og spiritualitet kommer i spil med en ydmyghed over for menneskets rolle, er det stadig 100% flettet ind i den monoteistiske verdensopfattelse. Endda med en udtalt pointe om at vælge dydens vej frem for naturens vej.
Og dinosaurerne ... Jeg tror bare, jeg skal lade være med at skrive mere om den nådige dino. Det holder jo simpelt hen ikke.
Det sørgelige er så, at det er en vanvittigt flot film. Der er enormt mange smukke billeder og flot udtænkte kameravinkler, tilsat de imponerende abstrakte visualiseringer af livets opståen og deslignende. Jeg har ikke set noget lignende siden "2001: A Space Odyssey" - men Kubrick havde så en mange gange mere intelligent pointe med sin film.
Brad Pitt har også en flot spillet, stærk nøglerolle som den dominerende far. Og Jessica Chastain er fin som moderen. Men til gengæld er det overraskende, at det kan lade sig gøre at få så lidt ud af Sean Penn som sønnen, der som voksen reflekterer over tingene. Penns normale dynamik og energi er helt væk - i stedet kigger han bare grublende ud i luften.
Jeg tror ikke, at jeg som en agnostiker, der er opvokset i et ikke-religiøst hjem, har det bedste udgangspunkt for at leve mig ind i "The Tree of Life", som Malick vil have, at den skal opleves. Jeg kan i hvert fald slet ikke hoppe med på dens ubetingede accept af et dogmatisk verdenssyn. For mig at se står filmen via sin behandling af de to forældreroller for en fusion mellem traditionel kristendom og nymodens spiritualitet - en new age-kristendom. Og den bliver serveret så manipulerende, at jeg har svært ved at se "The Tree of Life" som andet end nyreligiøs propaganda. Lige meget hvor pænt det måtte være pakket ind.
Filmens stream of consciousness udløses af en nutidig arkitekt, som tænker tilbage på sin barndom og en bror, der døde som teenager. Og det er barndommen anno ca. 50'erne, som fylder mest i filmen, skildret som en uudtalt konflikt mellem en dominerende far og en blød mor, der hver for sig forsøger at hjælpe deres tre sønner til en god start i livet. På den måde, de nu hver især kender til. Og allerede der synes jeg, at filmen har et problem, for de to forældreroller er så kønsklichéfyldt delt op, at det nærmer sig det sexistiske. Jeg medgiver, at forstadslivet i Texas i 50'erne nok har indeholdt den slags idealer, men det er alligevel slående, at faderen udelukkende står for dominans, disciplin, frygt og psykisk vold, mens moderen står for det bløde, forstående, følelsesorienterede og spirituelle.
Men det er ikke engang det værste ved "The Tree of Life". Det værste er, at den søgen efter mening, som i filmen udtales af arkitekten og hans mor, konsekvent adresseres til den kristne gud. Man kan sige, at dele af filmen repræsenterer et brud med den strenge gudstro, som afspejler sig i faderen. Men selv når moderens følelser og spiritualitet kommer i spil med en ydmyghed over for menneskets rolle, er det stadig 100% flettet ind i den monoteistiske verdensopfattelse. Endda med en udtalt pointe om at vælge dydens vej frem for naturens vej.
Og dinosaurerne ... Jeg tror bare, jeg skal lade være med at skrive mere om den nådige dino. Det holder jo simpelt hen ikke.
Det sørgelige er så, at det er en vanvittigt flot film. Der er enormt mange smukke billeder og flot udtænkte kameravinkler, tilsat de imponerende abstrakte visualiseringer af livets opståen og deslignende. Jeg har ikke set noget lignende siden "2001: A Space Odyssey" - men Kubrick havde så en mange gange mere intelligent pointe med sin film.
Brad Pitt har også en flot spillet, stærk nøglerolle som den dominerende far. Og Jessica Chastain er fin som moderen. Men til gengæld er det overraskende, at det kan lade sig gøre at få så lidt ud af Sean Penn som sønnen, der som voksen reflekterer over tingene. Penns normale dynamik og energi er helt væk - i stedet kigger han bare grublende ud i luften.
Jeg tror ikke, at jeg som en agnostiker, der er opvokset i et ikke-religiøst hjem, har det bedste udgangspunkt for at leve mig ind i "The Tree of Life", som Malick vil have, at den skal opleves. Jeg kan i hvert fald slet ikke hoppe med på dens ubetingede accept af et dogmatisk verdenssyn. For mig at se står filmen via sin behandling af de to forældreroller for en fusion mellem traditionel kristendom og nymodens spiritualitet - en new age-kristendom. Og den bliver serveret så manipulerende, at jeg har svært ved at se "The Tree of Life" som andet end nyreligiøs propaganda. Lige meget hvor pænt det måtte være pakket ind.
12/07-2011
